Gå til hovedindhold
Jobbet "Fagprojektleder til broer og tunneller" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vejdirektoratet søger en ambitiøs bygningsingeniør til at medvirke ved planlægning og opførelse af nye broer og tunneller, samt drift- og vedligeholdelse af mere end 3.300 bygværker, som består af kabelbårne broer, bevægelige broer, tunneller, motorvejsbroer, småbroer, støttemure, støjskærme og skilteportaler.
 
Vi tilbyder:
Vi tilbyder et job med mange facetter og muligheder, fra involvering i planlægning og opførelse af nye bygværker, ansvar for planlægning og udførelse af den daglige drift og vedligeholdelse på flere af vores eksisterende bygværker, til ansvaret for større og mindre renoveringsopgaver.
 
Du kommer til at arbejde i Bygværksafdelingen, som har ansvaret for forvaltning af den eksisterende bygværksmasse, samt for udbygning af såvel nyanlæg som udbygning på de eksisterende statsveje og andre infrastrukturprojekter. Endvidere omfatter afdelingens opgaver en række sektoransvarsopgaver, som f.eks. samarbejde med kommuner, medvirken i udarbejdelse af vejregler mv.
 
Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, og du kommer til at arbejde i en dynamisk matrixorganisation, med mulighed for videndeling i såvel interne, som nationale og internationale netværk.
 
Bygværksafdelingen består af ca. 22 medarbejdere som er fordelt på Vejdirektoratets kontorer i Fløng og Skanderborg. Arbejdsstedet for denne stilling er i Skanderborg.
 
Dine kvalifikationer:
Du har minimum 10 års relevant erfaring og er teoretisk velfunderet. Du har en uddannelse som bygningsingeniør, og gerne med erfaring indenfor et eller flere af områderne statik, brobygning, beton og stål. Herudover vil kendskab til- og erfaring med Asset Management være en fordel.
 
Du har et stort engagement og et højt drive. Du har en proaktiv tilgang til dit arbejde og er samtidig vedholdende og i stand til at følge op ift. dine projekter. Du er god til at omgås mange forskellige mennesker, og har empati for dem du samarbejder med, samtidig med at du ikke sætter din naturlige autoritet over styr.
 
På grund af din kontakt til mange forskellige samarbejdsparter og eksterne aktører, så forventer vi at du kommunikerer klogt med dine omgiver. Du kan f.eks. håndtere din skriftlige kommunikation på en diplomatisk måde, selvom budskabet til tider er hårdt. Det vil være en stor fordel, hvis du kan være med til at udarbejde de ministersvar, som afdelingen også håndterer.
 
Dine gode samarbejdsevner sikrer desuden også, at du har en diplomatisk tilgang i din mundtlige kommunikation med andre. Du kan arbejde selvstændigt, har overblik og er systematisk og grundig.
 
Det vil til tider være et hektisk job med mange samarbejdspartnere, som stiller store krav til dig og dine kvalifikationer. Til gengæld er der tale om et spændende og fagligt udfordrende job med gode muligheder for indflydelse på egen arbejdssituation. Afdelingen er endvidere kendetegnet ved en åben og god dialog blandt mange gode kollegaer.
 
Læs mere:
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Niels Højgaard Pedersen, på tlf. 2527 3456.
 
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer.
 
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet på Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg. Organisatorisk bliver du en del af Anlæg Drifts Divisionen, Befæstelser, Bygværker & Måling.
 
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest mandag den 12. november 2018. Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder