Jobbet "Faglig Stærk Teknisk Projektleder " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du bliver en del af en spændende udvikling
I denne rolle som projektleder bliver du en del af Danmarks største afdeling for rådgivning inden for drift af bygninger og installationer (FM). Vi har markedsledende specialistkompetencer inden for commissioning, HVAC, CTS, energioptimering, indeklima, el, digital bygningsdrift og tilstandsvurderinger.

Vores kunder er større ejendomsbesiddere eller store, private virksomheder, som vi rådgiver og eksekverer byggeprojekt for i relation til, hvordan de bedst udvikler, drifter og vedligeholder deres bygninger eller ejendomsporteføljer. Lige nu er vi inde i en spændende udvikling, da vi oplever en stor tilgang af opgaver, så du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i en afdeling, der indtager en nøglerolle i markedets faglige udvikling.

Du kommer til at fungere som projekt- og procesleder på en række projekter med ansvar for vores samlede leverance, kontrakt, kommunikation og relation med kunden, samt ledelse af projektteamet og projektets økonomi. Du skal lede projekterne både i idé, programmering, projektering, udførelse og aflevering. Projekterne vil i de fleste tilfælde være tunge inden for installationsteknik og indeklima, og det er derfor en fordel, at du har kendskab til disse områder.

Dine primære ansvarsområder som projektleder vil være:

  • Projektledelse af større projekter
  • Ledelse af projektleverancen, ledelse af projektteamet
  • Styring af projektets økonomi
  • Kommunikation og relations dannelse med kunden, med mulighed for rolle som Key Account Manager med ansvar for rammeaftale.
  • Tilbud og kontrahering med kunden
  • Håndtering af projektets interessenter
  • Driftsteknisk rådgivning i alle byggeriets faser ifbm. at sikre projektets succesfulde eksekveringen ift. kundens behov
  • Facilitering af samarbejdsprocesser
  • Aktiv deltagelse i udviklingen af den samlede FM-afdelings ydelser på tværs af afdelinger og regionale kontorer

Solid projektledelseserfaring og gerne installationsteknisk baggrund
Du er sikkert uddannet ingeniør eller tekniker og har +7 års erfaring, hvor du bl.a. har arbejdet med  projekt-, projekterings- eller entrepriseledelse i byggeriet. Du har en installationsteknisk eller indeklimarelateret baggrund – sidstnævnte er dog ikke et krav.

Du arbejder struktureret og selvstændigt, har overblik samt sans for systematisering af informationer. Nye udfordringer slår dig ikke ud, og du griber gerne fat i dem, inden de bliver til egentlige udfordringer. Du kan lide afveksling i dine opgaver, er god til at samarbejde med kollegerne og sparrer med både kolleger og kunder. Generelt set er du god til at skabe et solidt netværk omkring dig i branchen, og du vil gerne gå forrest i markedet.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation
Sådan kommer du videre Kontakt Jan Urhammer på telefon 43486181, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter gerne i dag og senest d. 17 . marts 2021. Vi holder løbende samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.