Jobbet "Faglig stærk konstruktionsingeniør til Towers and Steel Structures" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at udforme og eftervise nye konstruktionsdesign i samspil med dygtige og engagerede kolleger, som er eksperter inden for ståldesign af bardunerede master, tårne, vindmøller, højspændingsmaster, kraftværker og skorstene i afdelingen Towers and Steel Structures? Så er her en unik mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt team i vækst, hvor din ekspertise vil blive sat i spil fra dag et!

Dine ansvarsområder som Ingeniør

  • Design og projektering af stålkonstruktioner.
  • Du vil komme til at udføre statiske beregninger på større og mindre opgaver inden for konstruktionsdesign, hvor opgaverne vil spænde fra simple håndberegninger til opgaver, der kræver avancerede FE-simuleringer.
  • I din rolle vil du have tæt kontakt med andre fageksperter og projektledere i afdelingen og i Rambøll, der søger din ekspertise og i tæt sammenspil finder I de rigtige løsninger.
  • Du vil desuden fungere selvstændigt på mindre opgaver, hvor du tager opgaverne fra A-Z og tilrettelægger dit arbejde.

Derudover indebærer rollen også at:

  • Være i dialog med kunder og samarbejdspartnere
  • Være med til at udarbejde tegningsmateriale i tæt samarbejde med andre ingeniører og tegnere
  • Designe betonkonstruktioner ifm. fundering af master og tårne
  • Udarbejde udbudsmateriale

Dig og dine kompetencer
Da du i jobbet som ingeniør i Towers and Steel Structures vil møde en bred vifte af opgavetyper er det vigtigt at du er fleksibel, positiv og åben over for udfordringer.

Stålkonstruktioner skal være din interesse og du skal være faglig stærk inden for dette område, men også have lysten til at lære af det høje vidensniveau i afdelingen. Du skal samtidig være med til at udøve faglig sparring for dine yngre kollegaer

Du har gåpåmod og faglig stolthed der gør, at du leverer et produkt til dine kollegaer, hvor du med tryghed kan stå inde for kvaliteten.

Endeligt evner du at prioritere dit arbejde, når opgaver fra mange kanter trænger sig på.

Derudover forestiller vi os at du:

  • Har en civilingeniøruddannelse i Byggeri eller tilsvarende, med fokus på statik og konstruktioner
  • Du har arbejdet i lignende stilling i min. 3 år
  • Taler og skriver dansk og engelsk på forretningsniveau
  • Har erfaring med FE-analyse, evt. i Ansys Workbench og/eller ROSAP

Bliv en del af Towers and Steel Structures
Afdelingen for stålkonstruktioner består af 16 engagerede medarbejdere, der udgør et stærkt og yderst kompetent team bestående af både erfarne og mange yngre ingeniører, der løbende er i tæt dialog med kunder, samarbejdspartnere, andre Rambøll afdelinger og myndigheder. Vi gennemfører teknisk udfordrende og interessante opgaver på en lang række områder inden for stålkonstruktion, til brug i forskellige fremadstormende industrier. Afdelingen indgår desuden i et stærkt tværfagligt miljø, hvor der er tæt samarbejde med andre afdelinger inden for f.eks. offshore vind samt olie og gas.

I afdelingen er der stærkt fokus på faglig sparring ved kontinuerligt at holde et højt fagligt niveau, samtidig med at der er fokus på de blødere værdier som et stærkt fællesskab og personlig udvikling via bl.a. kurser internt og eksternt. Afdelingens opgaver fordeler sig på projekter over hele verden - dog med hovedfokus på det skandinaviske marked.

Se et eksempel på, hvad vi bla. laver her

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede - vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Frede Lillelund på telefon +45 5161 6045 eller på mail frl@ramboll.dk.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”apply”.

Send din ansøgning inden d. 22. juni 2018

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder