Gå til hovedindhold
Jobbet "Faglig stærk broingeniør " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Faglig stærk broingeniør med ambitioner inden for projektledelse

Vil du udfordres på din faglighed som broekspert og udvikle dine ambitioner inden for projektledelse? Så er det måske dig, der skal stå i spidsen for nogle af vores mest spændende broprojekter. Du bliver en del af afdelingen Bridges & Tunnels, hvor vi løser opgaver for alle broejere og i alle faser af konstruktionernes levetid. Nogle af vores nuværende opgaver er bl.a.:

  • Skybrudstunneler
  • TP45, totalentreprise på ny Bane København-Køge-Ringsted
  • Fjordforbindelsen, broer og anlægskonstruktioner, totalentreprise
  • Motorvejen syd om Rejstrup, totalentreprise

Og vi har flere spændende nye projekter på vej. Du kommer til at arbejde ud fra vores kontor i Glostrup (senere Ørestaden), men du har fagkolleger i Odense og Aarhus, som du også samarbejder med på nogle af dine opgaver. Det faglige samarbejde er stærkt, og du kommer til at få nogle meget dygtige kolleger særligt på tværs af hele landet men også internationalt.

Du kommer til at styre dygtige projektteam
Du får en seniorrolle og en høj grad af ansvar for dine projekter. Hvis du har kompetencerne og drivet, så har vi også de spændende opgaver at udfordre dig med. Dine helt specifikke ansvarsområder vil blive tilpasset dig og den erfaring, du kommer med, men overordnet set:

  • Du bliver ansvarlig på nogle af vores store tværfaglige infrastrukturprojekter. Du varetager den faglige rådgivning og sparring både internt og eksternt omkring projekterne, sikrer en optimal og imødekommende kommunikation med dine kunder og håndterer alle væsentlige facetter i gennemførelsen af dine projekter
  • Du fungerer som selvstændig hovedaktør på dine projekter, men du inddrager naturligvis den nødvendige assistance fra andre fagområder, når du har behov for det

Du får en høj grad af selvstændighed og ansvar i dine opgaver – samtidig får du også en høj grad af fleksibilitet og råderum. Din afdelingsleder er Morten Leger Larsen – du kan læse mere om hans vej til Sweco her.

Du er en erfaren broingeniør kendt for din faglige ekspertise og har et engagement, der smitter
Du er uddannet ingeniør og har erfaring fra en tilsvarende stilling hos en anden rådgiver, entreprenør eller bygherre, hvor du har arbejdet specifikt med broer. Du har en stor faglig indsigt og interesse i fagområdet og erfaring med projektering af brokonstruktioner. Du har ligeledes erfaring med dimensionering på udarbejdelse af projekter samt udarbejdelse af udbudsmateriale.

Du er kendt i dit netværk og blandt dine kolleger for din faglige ekspertise og ikke mindst dit engagement. Du brænder for det, du laver, og det kan mærkes – også hos kunderne. Du har fokus på at dyrke dit lokale netværk i markedet og møder dine kunder med imødekommenhed og en høj grad af professionalisme. Du er skarp og præcis i din skriftlige kommunikation, og har en forståelse for de mange ikke-brotekniske aspekter, der indgår i et samlet beslutningsgrundlag. Du kan motivere dit projektteam og holder overblikket fra start til slut og blikket rettet mod de mål og resultater, du skal levere på.

Sweco - den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise - det er en forventning.

Kontaktinformation
Kontakt afdelingsleder Morten Leger Larsen på telefon 2723 6608, hvis du gerne vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 22. oktober 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Glostrup
keyboard_arrow_up
Startdato
22. september 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
22. oktober 2017
phone
Kontakt
Morten Leger Larsen
Tlf.: 2723 6608
work
Type
Fastansættelse