Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Fagleder til Byggesagsområdet i Vordingborg Kommune (Genopslag)

Fagleder med overblik søges til byggesagsområdet i Afdelingen for Byg, land og Miljø. Er du en erfaren byggesagsbehandler og har du flair for ledelse så søg vores nye stilling som fagleder på byggesagsområdet.

Som et led i en organisationsændring har vi oprettet en ny stilling som fagleder for byggesagsområdet. Din hovedopgave vil være sagsbehandling på byggesagsområdet. Samtidig vil du blive fagleder for 14 medarbejdere, der arbejder ind for følgende tre faggrupper: Byggesag, Lovliggørelse af byggesager, samt afdelingens tværgående administrative service. Du vil som fagleder indgå i enhedsledelsen i Byg, Land og Miljø.

Om jobbet
Dine opgaver bliver:

  • Faglig ledelse og sparring af 3 faggrupper med 14 dygtige medarbejdere
  • Sagsbehandling på byggesagsområdet, og herunder administration og håndhævelse af byggeloven.
  • Ansvar for prioritering af opgaver og opfølgning på mål og milepæle
  • Tage initiativer til effektivisering og harmonisering af arbejdsgange og standarder for faggruppernes arbejde, herunder ledelse af digitaliseringsprocesser.
  • Bidrage til videreudviklingen af en serviceorienteret myndighedskultur.

Vi forventer, at du:

  • Har solid myndighedserfaring gerne på kommunalt niveau på byggesagsområdet
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med ledelse af fagpersoner
  • Finder det spændende at arbejde i en politisk styret organisation
  • Har en relevant videregående uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør/-tekniker eller lignende
  • Har personlig gennemslagskraft, er serviceminded og god til at kommunikere på mange niveauer
  • Har en delegerende ledelsesstil, der giver medarbejderne plads og selvstændigt råderum
  • Kan samarbejde og kommunikere bredt med borgere, politikere og kolleger
  • Har engagement og humor samt overskud og energi til at klare en travl hverdag

Vi tilbyder dig:

  • Udfordrende opgaver i et arbejdsområde præget af selvstændigt ansvar, stor faglighed og politisk bevågenhed
  • Gode kollegaer i et godt men travlt arbejdsklima baseret et tæt og udviklende samarbejde
  • Deltagelse i faglige kurser og netværk

Om os
Vi er 55 engagerede medarbejdere i Byg, Land og Miljø som er en del af Teknik og Miljø. Vi er opdelt i 6 teams som varetager kommunens myndighedsopgaver på byggeri, natur og miljøområdet. Det daglige arbejde foregår i en uformel atmosfære og godt samarbejde i en til tider hektisk hverdag. Vi har familievenlig arbejdstid med flekstid og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat snarest mulit. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, med flekstid. Aflønning vil ske på baggrund af kvalifikationer med udgangspunkt i Ny løn.

Ansættelse vil ske i Byg, Land og Miljø. Arbejdssted er Østergårdstræde 1A, 4772 Langebæk.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Fagchef Peter H. Schaarup tlf: 5536 2509 eller Byg, Land og Miljøchef Rolf Hoelgaard tlf 5536 2525.

Vi skal have din ansøgning med CV senest: Mandag d. 24. oktober 2016.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: Onsdag d. 26. oktober 2016.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Vordingborg
keyboard_arrow_up
Startdato
05. oktober 2016
keyboard_arrow_down
Slutdato
24. oktober 2016
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse