Jobbet "Fagchef til vvs & ventilation" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi har travlt i vores afdeling VVS, Energi & Bæredygtighed og har derfor brug for en dygtig fagchef til at varetage vores faglige kompetenceudvikling inden for VVS & Ventilation på vores kontor i Glostrup (senere hen Ørestaden). Der er en god energi i afdelingen, et godt drive og godt samarbejde - i princippet tre ting vi også tænker kendetegner dig. Du brænder nemlig for at arbejde med videndeling og faglig udvikling og formidling i tæt samarbejde med os - dine kolleger i afdelingen. 

Høj faglig viden og sikring af den faglige kvalitet
Du er et vigtigt ’ben’ i designafdelingerne, der sammen projekterer store og komplekse byggerier. Fagchefrollen dækker hele afdelingen og arbejder sammen med de andre fagafdelinger og andre landekontorer. 

Det faglige niveau er højt i vores afdeling, og vi har et godt socialt miljø. Vi er godt 35 medarbejdere i alt og har travlt med masser af spændende projekter. 

Du får et stort fagligt ansvar, tæt kundekontakt og -netværk og mulighed for at blive inddraget i en masse udfordrende opgaver og projekttyper. Du er den person dine kolleger går til for at sparre om deres faglige problemstillinger og udfordringer, og du er ansvarlig for den løbende udvikling af de faglige kompetencer inden for VVS, ventilation og kloak. Du er dermed også med til at udvikle vores fælles værktøjer og metoder og implementere ny fagviden.

Mere konkret betyder det, at du; 

  • Er med til at udvikle f.eks. beregningsværktøjer og kvalitetssikringsprocedurer
  • Koordinerer faglige arrangementer (herunder fælles fagdag på tværs af fag- afdelinger) og interne netværksmøder inden for dit fagområde
  • Kommenterer nye standarder og BIPS-værktøjer
  • Formidler ny viden og standarder til dine kolleger og fungerer som mentor
  • Sikrer den berømte røde tråd i projekteringsarbejdet
  • Er en aktiv del af FRI’s faglige råd
  • Har projektlederansvar på egne projekter 

Du arbejder tæt sammen med de øvrige fagchefer i Sweco, og prioriterer og planlægger det faglige udviklingsarbejde i koordinering med dem. Du vil også blive inddraget i afdelingens strategiske arbejde, så du skal have lyst til at være med til at udvikle forretningen og nye markedspotentialer. 

Du er det faglige fyrtårn
Du har solid erfaring med VVS- og ventilationsprojekter, og et stort kendskab til de tekniske fagområder og tekniske detaljer samt erfaring med samspillet med andre fagligheder på større projekter. Du sidder måske allerede i dag i en tilsvarende stilling - f.eks. som kompetencechef eller tilsvarende. Under alle omstændigheder skal du kunne holde fokus på den faglige udvikling samtidig med, at du har ansvar for egne projekter. 

I dag sidder du i en stilling, hvor du også har et fagligt stort ansvar, og dine kolleger opsøger dig, når de har behov for faglig vejledning og sparring, og du hjælper gerne. Du har en stærk fornemmelse for, hvordan man bedst koordinerer og deler viden både internt i teamet og på tværs, og du er præcis og stærk i din kommunikation med andre. Sidst men ikke mindst så er du også strategisk orienteret, da du skal have lyst til at være med til at udvikle en forretning. 

Sweco - den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise 
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen - fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise - det er en forventning.

Kontaktinformation
Har du spørgsmål til stillingen eller Sweco som arbejdsplads kan du kontakte afdelingschef Pia Rasmussen på telefon 9137 7055 hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning og CV i dag eller senest d. 21. januar 2018. Vær venligst opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder