Jobbet "Fagchef til Drift og Service" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Fredericia Kommune er i rivende udvikling og midt i en historisk transformation fra industriby til et moderne bolig-, byudviklings- og erhvervscenter midt i Danmark. Med cirka 4.000 ansatte er Fredericia Kommune den største arbejdsplads i kommunen. Det forpligter os til at gå foran – både socialt, økonomisk og miljømæssigt, så Fredericia Kommune agerer bæredygtigt. Netop derfor har vi særligt fokus på at omstille erhvervet fra tung industri til grøn teknologi. Dette ses blandt flere grønne virksomheder, der har valgt at placere sig i kommunen.

Fredericia Kommune har netop omorganiseret området Vækst, Teknik & Klima. Der er pr. 1. juli 2021 tiltrådt en direktør for Vækst, Teknik & Klima. Under direktøren søges nu tre fagchefer for hhv. Plan, Byg & MiljøDrift & Service samt Infrastruktur & Ejendomme, og du vil være med til at sikre en bæredygtig udvikling af kommunen.

Som Fagchef for Drift & Service bliver du en del af det største fagområde i Vækst, Teknik & Klima. Området er veldrevet og aktivt og med stor borgerinteresse. Især områdets aktive arbejde med den nye klimaplan samt indvielsen af det nye affaldscenter har stor offentligt fokus. Du vil som fagchef spænde meget bredt i din ledelsesrolle, da afdelingerne i området er meget forskellige, men har en del synergier på tværs. Du vil opleve adskillige spændende udfordringer, der til tider kræver at holde hovedet koldt i tilspidsede situationer.

Drift og Service spiller også en vigtig rolle i kommunens beskæftigelsesområde, hvorfor det kræver høj fokus og interesse for at ville arbejde med mennesker i beskæftigelse, og at du kan tænke løsninger og socialt ansvar på tværs af driften og afdelingerne. 

Du finder en uddybende job- og personprofil samt information om proces og ansøgning her.

Du er velkommen til at kontakte chefkonsulent, Nadja Søndergaard Fuglsang, for flere informationer om stillingen.

Ansøgningsfristen er den 14. september 2021.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.