Gå til hovedindhold
Jobbet "Fagchef - Konstruktioner" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du lide at arbejde med kompetenceudvikling, og har du lyst til at være tæt på det strategiske arbejde, der skal være med til at sikre, at vores afdeling for konstruktioner er godt rustet til fremtidens opgaver? Så er du den fagchef, vi står og mangler. 

Du er fagligt stærk og har fokus på samarbejde
Vi er knap 50 medarbejdere i afdelingen og ca. 100 konstruktionsmedarbejdere på tværs af Sweco Danmark. Det faglige niveau er højt, og vi har et godt socialt miljø i afdelingen. 

Vi har travlt med masser af spændende projekter inden for både hospitals-, erhvervs- og boligbyggeri. Bl.a. er vi i gang med at flere nybyggerier af større kontor- og boligbyggerier i Ørestad og Carlsbergbyen, samt flere større renoverings- og ombygningsprojekter. For nylig har vi også budt velkommen til godt 250 arkitekter, og med dem får vi endnu et ben i forhold til en spændende pipeline af nye projekter. 

Som fagchef er du er engageret i at drive den løbende udvikling af de faglige kompetencer indenfor konstruktionsområdet i tæt samarbejde med - og med fuld opbakning fra - ledelsen i afdelingen. Du er med til at udvikle vores fælles værktøjer, metoder, best practice og implementere ny faglig viden. Du er også ansvarlig for at: 

  • Præge udviklingen af brugen af BIM og beregningssoftware
  • Koordinere faglige arrangementer
  • Sikre implementeringen af ny certificeringsordning
  • Formidle ny viden og standarder til dine kolleger 

Du er den dine kolleger går til for at sparre om deres faglige problemstillinger og udfordringer, og du vil også indgå i projekteringsopgaver - gerne som fagprojektleder. Du arbejder tæt sammen med de øvrige fagchefer i Sweco og prioriterer og planlægger det faglige udviklingsarbejde i koordinering med dem. Du vil også blive inddraget i afdelingens strategiske arbejde, så du skal have lyst til at være med til at udvikle forretningen og nye markedspotentialer. 

Du kommer til at arbejde på vores kontor i Glostrup, indtil vi senere på året rykker ind i vores nye hovedkontor i Ørestad. 

Du har stærk erfaring med projektering og deler gerne din viden 
Du har stærk erfaring med projektering af konstruktioner herunder gerne i særdeleshed med betonelementer, som mange projekter udføres i. 

I dag sidder du i en stilling, hvor du også har et fagligt stort ansvar, og dine kolleger opsøger dig, når de har behov for faglig vejledning og sparring. Du deler gerne ud af din viden og er hele tiden opmærksom på udviklingen inden for konstruktionsområdet – både fagligt og markedsmæssigt. 

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise 
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen - fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise - det er en forventning.

Kontaktinformation
Kontakt gruppeleder Thomas Bo Frederiksen på telefon 2723 4570, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende os din ansøgning og CV i dag eller senest d. 29. april 2018. Vær venligst opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder