Er du den, som kan sørge for, at trafikanter kommer nemt og sikkert gennem vejarbejder? Vil du arbejde i en organisation, hvor samarbejde og godt kollegaskab er i højsædet? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

”Trafikken stiger fortsat, og det betyder, at der er behov for et vejnet, der kan håndtere den udvikling. Drift-, vedligehold- og udvidelsesarbejder på statsvejnettet kræver en dygtig fagansvarlig, der vil tage ansvar for, at trafikanterne kan bringes nemt og sikkert frem under vejarbejdet,” fortæller afdelingsleder Søren Kjemtrup.

Vi har travlt i Vejdirektoratet de næste mange år med at anlægge nye veje og motorvejsudvidelser. Og når der planlægges, projekteres og bygges, varetager vores team hensynet til fremkommelighed og trafiksikkerhed for trafikanterne, samtidig med at vi skaber rammerne for et sikkert arbejdsmiljø.

Det er den opgave, som vi har brug for din hjælp til.

Ansvar for de gode trafikale løsninger

Du vil komme til at varetage den faglige sparring og ledelse i projekterne, og får ansvaret for planlægningen af opgaverne til den aftalte tid og økonomi.

Helt aktuelt har vi den opgave, at E45 i Østjylland står for en sideudvidelse, hvor bl.a. dine kompetencer inden for faglig ledelse og samarbejdsevner kommer i centrum.

Du kommer til at løse opgaverne i et samarbejde med kolleger på tværs af Danmark.

Du vil også indgå i anlægsfasen, hvor der er et samarbejde med fagtilsyn, rådgivere og entreprenører.

Din baggrund

Vi ser gerne, at:

  • du er vej- eller anlægsingenior, anlægskonstruktør eller tilsvarende, der har en interesse i trafikafvikling og projektledelse
  • du kan sætte dig ind i tekniske problemstillinger og løsninger
  • du har en interesse for innovative løsninger, og er udstyret med en ”krøllet hjerne” der kan bringe nye perspektiver på banen
  • du kommunikerer tydeligt i skrift og tale og når de fastlagte mål til tiden

Velkommen til Trafikafvikling og Belægninger Vest

Vi tilbyder dig:

  • at blive en del af afdelingen Trafikafvikling og Belægninger Vest, hvor vi ud over at varetage trafikafviklingen ved Vejdirektoratets anlægs- og driftsprojekter, også har ansvaret for gennemførelse af entrepriser med udlægning af asfalt og kørebaneafmærkning på statens veje vest for Storebælt.
  • en stærk afdeling, hvor vi er ca. 40 engagerede medarbejdere med forskellige baggrunde som bl.a. ingeniører, teknikere og kontorfunktionærer, der gerne vil hinanden både fagligt og socialt
  • en uformel atmosfære, hvor vi godt kan have det sjovt, mens vi udfører professionelt arbejde

Afdelingen er fordelt på vores tjenestesteder i Aalborg, Skanderborg og Middelfart og vi har et velfungerende distancesamarbejde med en stor brug af virtuelle møder.

Dine løn- og ansættelsesvilkår – mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage

Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Vi prioriterer, at der er en god balance mellem familie og arbejde, og der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Forventet ansættelsesdato er den 1. december 2022.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Dit tjenestested kan være ved Vejdirektoratet i Aalborg, Skanderborg eller Middelfart, alt afhængig af din bopæls placering.

Ansættelsen er betinget af, at du har et gyldigt kørekort (kategori B).

Læs mere om os

Vil du vide mere om Vejdirektoratet og om, hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vore opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Søren Kjemtrup på telefon 7244 2424, mobil 2248 4678 eller på mail sckj@vd.dk

Er du interesseret?

Send dit CV senest den torsdag den 29. september 2022.
Vi holder løbende samtaler under rekrutteringsprocessen.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder