Jobbet "Fagansvarlig til asfalt-, belægnings- og afvandingsopgaver" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hillerød Kommune søger en vejingeniør eller vejtekniker som fagansvarlig for asfalt, belægningsopgaver og vejafvanding til Trafik, Vej og Parksektionen i By og Miljø.

Hillerød Kommune har indgået en flerårig aftale med en ekstern asfaltentreprenør, og vi har behov for en erfaren medarbejder og kollega, som har lyst til at forestå vedligeholdelsen af Hillerød Kommunes veje, cykelstier, fortove, pladser og andre vejarealer.

Du vil, som én af tre fagansvarlige i vort driftsteam, varetage bestillerrollen i forbindelse med entreprisestyring og tilsynsfunktioner inden for de nævnte områder.

Hillerød er en dynamisk kommune, der er i konstant udvikling og forandring. Trafik, Vej og Parksektionen administrerer årligt et driftsbudget for veje, parker og kollektiv trafik på 85 mio. kr. samt store anlægsbudgetter på grund af kommunale byggemodninger.

Driftsteamet forvalter ca. 400 km veje, ca. 170 km fortove, ca. 110 km cykelstier, 400 busstoppesteder, 77 broer og bygværker samt ca. 5.000 vejskilte på offentlige vejarealer.
 
Du vil være fagansvarlig for:

  • Styring af asfalt- og belægningsarbejder både i forbindelse med større planlagte arbejder og den løbende drift
  • Styring af afvandingsopgaver på offentlige veje og arealer
  • Tilsyn med entreprenører
  • Sagsbehandling og borgerhenvendelser, herunder Borger Tip
  • Kontraktstyring og styring af økonomien
  • Udarbejde dagsordenspunkter til politiske udvalg for egne opgaver
  • Medvirke i udarbejdelsen og planlægningen af det ny driftsudbud.

Driftsudbuddet, der omfatter den løbende vejdrift, trådte i kraft i efteråret 2015. Senest har Byrådet besluttet at sende dette i udbud med entreprisestart i oktober 2020.

Vi kan tilbyde et job med mange spændende opgaver i en kommune i udvikling. De faglige opgaver i driftsteamet omfatter også renhold, skilte, græs, grønne områder langs veje og i parker, bygværker, vintertjeneste mv. Vi lægger vægt på en helhedsorienteret og tværfaglig opgaveløsning og har fokus på videndeling og kompetenceudvikling. Vores kultur er præget af åbenhed og dialog samt stor indflydelse på eget arbejde.

Vi søger:
En engageret og selvstændig kollega, der gennem samarbejde er med til at skabe resultater. Vi lægger vægt på, at du ud over faglige kvalifikationer og erfaring også er nysgerrig og har flair for at arbejde inden for driftsområdet. Gerne med erfaring fra en vejforvaltning eller driftsvirksomhed.

Du har stor viden inden for fagområdet:

  • Er god til entreprisestyring, du er løsnings- og handleorienteret
  • Har overblik til at registrere, prioritere og planlægge bestillingsopgaver; vi bruger Rosy og MapInfo
  • Er helhedstænkende og ansvarsbevidst for arealernes drift og kvalitetsmæssig tilstand som helhed
  • Har en stærk faglig viden om vejteknik, herunder i særdeleshed om asfalt, belægningsopgaver og vejafvanding
  • Kan sætte dig i borgerens sted, og er god til at inddrage borgere og andre interessenter
  • Kan arbejde på tværs og involvere fagpersoner fra relevante områder både internt og eksternt

Vi tilbyder:
Du vil blive ansat i Trafik, Vej og Parksektionen med 20 gode kolleger, som varetager drifts-, anlægs- og myndighedsopgaver indenfor trafik, vej og park-området samt geo-data. Sektionen har et tæt samarbejde med de øvrige sektioner i By og Miljø afdelingen. Arbejdsformen bygger på uddelegering af kompetence og ansvar til den enkelte projektleder og medarbejder.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation.

Yderligere oplysninger:
Sektionen Trafik, Vej og Park er en del af afdelingen By og Miljø på Rådhuset, Trollesmindeallé 27, 3400 Hillerød. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder Ivan Christensen på tlf. 7232 2220 eller fagansvarlig Thomas Gerhard på 7232 2235.

På kommunens hjemmeside www.hillerod.dk kan du finde mere information om kommunen, og her kan du også se visionen og fortællingen om Hillerøds byudvikling.

Vi forventer, at du som vores nye kollega kan begynde den 1. maj 2019.

Ansøgning:
Ansøgningsfristen er mandag den 4. marts 2019 kl. 9.00. Ansættelsessamtaler vil foregå fredag 8. marts 2019.

Ansøgning sendes digitalt gennem Hillerød Kommunes hjemmeside via "Ansøg" linket

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder