Jobbet "Facility Manager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Facility Manager, VELUX Facilities, Østbirk

I VELUX Gruppen får du lys og luft til at udvikle dig fagligt og personligt. Forme din egen karriere. Arbejde i en international atmosfære. Og være en del af en virksomhed, der er førende på sit felt: bæredygtige bygninger med sundt indeklima. Vi åbner en verden af muligheder for dig, der har evnerne og modet til at gribe dem. Se mere på http://velux.com/career og velux.dk/karriere.

Vil du have ansvar for at sikre, at vores faciliteter altid står skarpt? Og vil du være en del af et lille hold byggetekniske kolleger, der lægger vægt på sparring og samarbejde? 

Sammen sikrer vi driften af vores bygningsportefølje, der i Danmark tæller ca. 265.000 m2 fordelt på 11 adresser - og det har vi brug for din hjælp til. Du får selvstændigt ansvar for flere projekter i Østbirk samt 1-2 andre lokationer i Jylland.
Dine opgaver og udfordringer
Du indgår i vores Facility Management team, der har ansvar for at sikre driften af vores faciliteter, herunder bygningsvedligehold inde og ude, vedligehold af tekniske installationer, grønne områder og befæstede arealer, rengøring og diverse serviceopgaver. Vi har outsourcet udførelsen af driftsopgaverne til en servicepartner, men som facility manager leder du processen fra et behov opstår, til at vi har fundet en tilfredsstillende løsning.

Du får din base i Østbirk, hvor du har størstedelen af dine opgaver. Derudover besøger du også et udvalg af vores fabrikker i Jylland, bl.a. i Skjern - og du får naturligvis kørselsgodtgørelse. Du kan forvente 10-15 rejsedage om året i ind- og udland, eksempelvis i forbindelse med workshops samt møder på vores hovedkontor i Hørsholm.

Du samarbejder med direktører, fabriks- og produktionschefer på lokationerne såvel som servicepartnere, eksterne rådgivere og entreprenører, når du:

  • sikrer, at vores eksterne servicepartner leverer som aftalt og afsøger mulighederne for optimering af servicetilbud
  • sikrer planlægning og overholdelse af budgetter, herunder kontering samt betaling af fakturaer
  • afholder regelmæssige statusmøder med ledelsen på dine lokationer
  • bistår de enkelte lokationer med budgettering (kommende års Facility Management-budget)
  • sikrer gennemførelse af planlagte genopretnings- og vedligeholdelses opgaver som bygherre med budgetansvar
  • sikrer hurtig og korrekt gennemførelse af byggeprojekter opstået efter ændret anvendelse af vores kontor eller produktionslokaler.

”Som facility manager er kunsten at holde styr på alle serviceaftalerne og byggesagerne uden at miste det strategiske overblik. Derudover skal du sikre, at løsningerne både matcher kvalitet, budget og kundernes behov,” siger Regional Facilities Manager Nordic and Germany Per Thomassen.

Din baggrund
Vi leder efter en kollega, der har lyst til samarbejde om driften af alle VELUX Gruppens faciliteter, men samtidig også vil tage selvstændigt ansvar for en række lokationer. Derfor er det vigtigt, at du er god til at kommunikere med kunder og kolleger. Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet konstruktør eller bygningsingeniør og har en god energimæssig forståelse
  • har mindst 3 års erfaring med drift og vedligehold af produktions- og kontorejendomme og er vant til at udarbejde drift- og vedligeholdelsesplaner samt sikre prissætning og gennemførelse
  • er rutineret bruger Microsoft Office-pakken, især Excel, PowerPoint og SharePoint
  • taler og skriver dansk og engelsk flydende
  • har egen bil.

Dine muligheder
Hos VELUX Gruppen kan du se frem til en hverdag med stor frihed til at gøre dit arbejde og tillid til, at du gør det godt. Samtidig bliver du også en del af en international virksomhed i forandring, så du får løbende nye udfordringer og arbejdsopgaver. Derfor sørger vi også for at klæde dig godt på gennem masser af sparring og mulighed for efteruddannelse. På den måde kan din rolle udvikle sig med dig. 

”Du bliver en del af et lille og velkørende team på 7 erfarne kolleger, der alle er enige om, at det skal være sjovt at gå på arbejde,” siger Per Thomassen.

Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du er velkommen til at kontakte Regional Facilities Manager Nordic and Germany Per Thomassen på 2936 9281. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV senest 2. april 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder