Jobbet "F-35 Informationssikkerhedsofficer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

F-35 Informationssikkerhedsofficer - CIVIL

Vil du være med til at sikre, at anskaffelsen af Danmarks nye kampfly bliver succesfuld? Så kan Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse tilbyde en spændende operativ It-stilling med stort udviklingspotentiale i et attraktivt arbejdsmiljø med bred kontaktflade i både ind- og udland.

Om os
F-35 kampflyprogrammet er en programorganisation i Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelse (FMI), som gennemfører indfasningen af den nye kampflykapacitet i Forsvaret.

Der er tale om den største materielinvestering i Forsvaret i nyere tid og en anskaffelse af stor vigtighed for Danmark. Vi har til opgave at realisere indholdet af den politiske aftale vedrørende anskaffelse af F-35. Derfor stiller vi høje krav til os selv og vores samarbejdspartnere.

Forsvarets fremtidige F-35 kampfly er en højteknologisk, moderne og kompleks kapacitet, hvor en effektiv planlægning, styring og koordination af programmets sikkerhed er en essentiel forudsætning for en succesfuld implementering og efterfølgende drift af flyet i det danske Forsvar.

Vi er derfor afhængige af et godt og smidigt samarbejde med såvel interne som eksterne interessenter og samarbejdspartnere. Faglighed og gode samarbejdsevner er i højsædet. Vores arbejdsklima er kendetegnet ved en god og uformel tone med fokus på resultater. Vi lægger endvidere vægt på gode betingelser for din personlige udvikling som medarbejder.

Om stillingen
Stillingen starter i F-35 kampflyprogrammet, og fortsætter efter implementeringen af kampflyene i basisorganisationen. Du vil indgå i et erfarent team af militære og civile medarbejdere.

Det primære sagsområde i stillingen vil være relateret til:

  • Rådgiver for informationssystemernes ejer, FMI, Flyvevåbnet mv., på alle områder der involverer informationssystemernes sikkerhed.
  • Overvågning, risikostyring i forhold til cyberangreb, herunder etisk hacking.
  • Bidrage til den daglige sikkerhedsoperation, herunder fysisk sikkerhed, personalesikkerhed, hændelseshåndtering og adgangsstyring mv., samt træning af personellet.
  • Udvikling af politik for informationssikkerhed samt rutinemæssig sikring af politikkens efterlevelse.
  • Periodisk audit af informationssystemerne samt rapportering af eventuelle sikkerhedsrelaterede hændelser.

Opgaverne løses i tæt koordination med den øvrige kampflyorganisation, herunder projektledere og eksperter fra blandt andet JSF Joint Program Office (USA), Lockheed Martin, Flyverstaben, Forsvarsministeriets Etablissementsstyrelse, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Fighter Wing Skrydstrup samt Center For Cybersikkerhed,

Du kan forvente et udbredt samarbejde med kollegaer fra de øvrige nationer i F-35 partnerskabet og hyppig dialog med programorganisationen i USA.

Stillingen har fast tjenestested i Ballerup. Du skal påregne 30-40 arbejdsdage om året ved Fighter Wing i Skrydstrup, samt tjenesterejser til bl.a. USA op til 25 dage om året.

Om dig
Du er kaptajn/kaptajnløjtnant eller du har en relevant it-teknisk uddannelse og har erfaring med håndtering af sikkerhedsaspekter i et informationssikkerhedssystem. Du har bred forståelse for it drift og service delivery, samt indgående kendskab til computernetværk. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Microsoft- og Cisco baseret infrastruktur

Du kan dokumentere relevant arbejdserfaring. Det er ønskeligt, såfremt du har erfaring med arbejde ved Flyverstaben og/eller Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er engageret og har gode samarbejdsevner.
  • Er udpræget dynamisk, selvkørende og ansvarsfuld ift. opgaveløsningen.
  • Har gode analytiske evner.
  • Er omstillingsparat og hurtigt kan sætte dig ind i nye områder og levere på højt niveau.
  • Kan håndtere mange bolde i luften på en gang.
  • Har erfaring med internationalt samarbejde og kan begå sig hjemmevant på engelsk.

Ansættelsesvilkår
Som civil vil ansættelse og aflønning ske som IT-konsulent i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Grundlønnen er jf. overenskomsten indplaceret i løngruppe 3. Alt efter kvalifikationer, vil der være mulighed for forhandling af et kvalifikationstillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som militær besættes stillingen efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for Akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du både som civil- og militæransat omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og oprette sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. I denne stilling skal du godkendes til yderst hemmeligt.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte os på telefon 6187 1966.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Conny Ventrup på telefon 7281 9134.

Ansøgningsfristen er den 5. august 2018. Samtaler forventes afholdt i uge 32 og 35.

Stillingen er ledig til besættelse 15. september 2018.

Vi vil bede dig søge stillingen via "Ansøg" linket, hvor FOKUS, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også bedes vedhæftet.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder