Vi søger en Chief Commercial Officer (CCO) til vores globale salgs- og marketingorganisation bestående af 27 salgsdatterselskaber og distributører samt corporate salgs- og marketingafdelinger i koncernhovedsædet i Guderup. Dit ansvarsområde vil derfor spænde bredt. Du kommer til at deltage i alt fra strategiarbejdet i koncernledelsen til opfølgning på budgetter og aktiviteter i datterselskaberne samt udvalgte kundebesøg.

Du bliver ansvarlig for salg- og marketingindsatsen i en global matrixorganisation, hvor du i samarbejde med de SBU ansvarlige og andre kolleger skal sikre, at LINAK når sine salgsmål og forbliver relevante og nærværende for vores kunder. Ledelsesmæssigt vil du få direkte rapport fra både ledere i koncernhovedsædet og direktører i datterselskaberne. Du vil rapportere til CEO, Bent Jensen og blive en del af koncernledelsen for LINAK.

LINAK er en af verdens førende leverandører af aktuator-systemer, og vi betjener mere end 12.000 aktive kunder, der køber over 24.000 forskellige standard og kundespecifikke produkter gennem vores 27 salgsdatterselskaber. Vi har fabrikker i Danmark, Slovakiet, USA, Kina og Thailand.

Dit ansvar i jobbet

  • Deltage i udarbejdelse af - og opfølgning på - koncernstrategien, samt i samarbejde med SBU ansvarlige sikre, at salgs- og marketing-organisationen understøtter den overordnede strategi, og tage ansvar for de salgs- og marketing relaterede strategiprojekter.
  • Lede og motivere den globale salgs- og marketingorganisation. Eksempelvis regelmæssige udviklingssamtaler, deltage i/lede corporate og regionale møder, samt deltage i bestyrelsesmøder med de enkelte datterselsskaber.
  • I samarbejde med forretningsområderne (SBU) sikre at LINAK udnytter markedspotentialet indenfor udvalgte applikationer.
  • Sikre at den globale salgs- og marketingorganisation hele tiden er optimalt organiseret.
  • Ansvarlig for de globale salgs- og marketingprocesser, herunder at vi udnytter de digitale værktøjer bedst muligt.
  • Deltage i ledergruppemøder og målopfølgningsmøder i koncernledelsen, hvor du bringer kunderne og markedstendenser ind i beslutningerne.
  • Være synlig i datterselskaberne og fungere som værdibærer for LINAK værdierne, således at virksomheden opleves på samme måde over hele verden.
  • Tage medansvar for at den globale matrixorganisation fungerer optimalt, gennem godt samarbejde mellem salgs- og marketingorganisationen og de øvrige dele af LINAK organisationen.

Du:

  • har en kommerciel mastergrad (Cand.Merc eller lignende) eller alternativt en ingeniøruddannelse med supplerende kommerciel mastergrad.
  • er en erfaren og dygtig salgsleder med en god forståelse for kunde- og markedsdynamikker.
  • har god forståelse for branding og kommunikation.
  • er en motiverende og værdibaseret leder med erfaring fra lignende roller i ordreproducerende B2B virksomheder.
  • har evnen til at lede i en global matrixorganisation og skaber konstruktive situationer, også når der er mange modsatrettede behov der skal tilfredsstilles.
  • motiveres ved at arbejde både på strategisk og operationelt niveau - også i de konkrete forhandlinger med kunderne.
  • er nem at arbejde sammen med, og du er vant til at opbygge relationer på alle niveauer i en global organisation.
  • kan kommunikere på engelsk i skrift og tale på professionelt niveau, samt kommunikere på dansk. Hvis du kan andre sprog, vil det være en fordel

Du må forvente en del rejseaktivitet i forbindelse med arbejdet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Personalechef Lars Uhd Nørgaard på tlf. 73 15 19 71.

Vi inviterer løbende til samtale og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og er ikke fastsat af LINAK.

Læs mere om karrieremuligheder på www.linak.com/career eller få flere informationer om vores produkter og arbejdsmetoder på ACTUATOR ACADEMY platformen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder