Gå til hovedindhold

Vil du stå i spidsen for eksekveringen af Teknologiens Mediehus’ kommercielle messer og events og bygge videre på vores succes med at forbinde virksomheder med nogle af landets mest attraktive beslutningstagere og kandidater?

Event- og messeforretningen hos Teknologiens Mediehus er i vækst. Næste år arrangerer vi for femte gang Danmarks største it-messe, Infosecurity Denmark | Data & Cloud Expo, og vi udvikler og lancerer løbende nye event-aktiviteter. Vi søger en struktureret og selvkørende event manager, som skal stå for projektledelse af vores store messer samt koordinering og udvikling af vores øvrige event-aktiviteter. Du får en rolle, hvor du skal kunne håndtere planlægning af messer og events fra A til Z - men især skal du have fokus på facility management og kontakt til udstillere og sponsorer samt markedsføring. 

Organisatorisk bliver du placeret i vores tværfaglige Intelligence & Audience-team, men dit arbejde vil også ske i tæt samarbejde med vores event-redaktør og vores salgsafdeling, der står for salg af udstillerstande og sponsorater.  

Konkret vil dine arbejdsopgaver omfatte:

  • Overordnet planlægning og afvikling af messer og events
  • Mødeledelse til styregruppe- og partnerskabsmøder
  • Servicering og customer success management af udstillere
  • Produktion af event-materialer, f.eks. flyers, Powerpoints, roll-ups, programkataloger mv.  
  • Vælge lokation, forplejning og indrette venue med faciliteter og signage
  • Booking af eventpersonale og underleverandører
  • Opsætning af hjemmesider med tilmelding og program
  • Planlægning af kampagner for deltagerrekruttering i samarbejde med en campaign manager
  • Agere sparringspartner for vores sælgere, som står for standsalg og sponsorater
  • Agere sparringspartner for vores eventredaktør og journalister, som står for fagligt indhold og debatmoderation
  • Løbende udvikling af husets eventstrategi og aktiviteter i samarbejde med ledelsen

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har minimum et par års erfaring med planlægning og eksekvering af messer og events inden for B2B-området, og du mestrer kunsten at skabe events, der giver høj værdi for både deltagere og udstillere/sponsorer, som vil i kontakt med og skabe relationer med deltagerne. Derfor har du et skarpt blik for, hvilket indhold og hvilke rammer der skaber en god brugeroplevelse for deltagere både før og under afvikling af events. Du har også et skarpt blik for, hvilke formater og aktiviteter der skaber interaktion og relationsopbygning mellem deltagere og virksomheder. Ud over eventkoordinering har du derfor også en stærk faglighed inden for både kommunikation og customer success management. Endelig kan du svare ja til de fleste af nedenstående punkter:  

  • Du er god til at planlægge og styre projekter med mange aktiviteter og aktører 
  • Du kan arbejde sammen med mange forskellige typer af mennesker og kan føre faglige samtaler med både sælgere og journalister
  • Du er god til at kommunikere i både tale og skrift og forstår at tilpasse kommunikation og markedsføring til forskellige målgrupper
  • Du har et solidt kendskab til, hvordan forskellige digitale markedsføringskanaler virker, og har nogen erfaring i at arbejde med event-tilmeldings-, CMS- og e-mail-marketing-systemer
  • Du formår at tilegne dig viden om teknologi og it for professionelle, og hvilke emner, tendenser og markedsforhold som er oppe i tiden
  • Du trives med perioder med spidsbelastning og er indstillet på, at der kan være skæve arbejdstider (tidlig morgen og sen aften) under event-afvikling

Vi kan til gengæld tilbyde dig:

  • Stor fagligt ansvar inden for event management
  • Varierede og udfordrende arbejdsopgaver og mulighed for at udvikle nye events
  • Gode rammer for menneskelig og faglig udvikling og mulighed for at blive en af landets dygtigste til at lave events inden for it- og tech-området
  • Engagerede, ambitiøse og glade kolleger
  • Attraktive lokaler tæt på vand og S-togsstationer på Kalvebod Brygge 33,1560 København V.

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for Intelligence & Audience Dennis Roi Hansen på drh@ing.dk eller telefon 3326 5376.

Ansøgningsfrist er 1. december. Vi indkalder til samtaler løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder