Jobbet "ESG analytiker - der hvor det sker!" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at sætte dagsorden for en bæredygtig fremtid i stor energi koncern? Er du analytisk orienteret og har en ambition om at udvikle dig inden for områderne ESG og bæredygtighed? Kan du understøtte vores strategiske ambition om at være rollemodel i bæredygtig og ansvarlig virksomhedsdrift?

I stillingen her får du stor mulighed for, at være med til at skabe en bæredygtig fremtid i en branche hvor der er stort fokus på den grønne omstilling. Her kommer du til at fremme og understøtte CSR-agendaen i samarbejde med kolleger fra mange dele af koncernen. Andel er et andelsselskab og moderne energikoncern med 1500 medarbejdere, med forretningsområder der spænder fra el og naturgas til vindmøller og opladere af el-biler. Du skal være med til at rapportere på og udvikle værktøjer og relevante nøgletal til, at måle effekten af vores bæredygtighedsindsatser indenfor koncernen ift. lovgivningskrav, ESG-anbefalinger, FN’s Verdensmål m.m. Du vil deltage i netværk og partnerskaber med henblik på at skabe samarbejde og inspiration, og du vil bistå organisationen i forbindelse med CSR henvendelser og spørgsmål. 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være

  • Vedligeholde og udbygge datagrundlag for koncernens bæredygtighedsrejse og –rapportering
  • Opfølgning og kontakt til koncernens selskaber omkring ESG-data, strategier og nøgletal
  • Understøtte og deltage i CSR-funktionens generelle arbejde
  • Være med til at effektuere og udarbejde CSR-strategi, relevante politikker og normer
  • Identificere og understøtte forretningens udvikling af og overgang til større bæredygtig virksomhedsdrift (bl.a. cirkulær økonomi)
  • Levere input til årlige ledelsesberetninger og koncernens bæredygtighedsrapportering

Du kan vores Fremskridtsrapport 2020 her - https://doc.andel.dk/csr/fremskridtsrapport-2020/

Du er som person opsøgende og proaktiv... Jobbet kræver evner og erfaringer til at udfordre status quo og samtidig være konstruktivt samarbejdsorienteret. Du har et stort overblik og evner struktureret at gennemskue komplekse processer. Naturligvis interesserer du dig for ESG og bæredygtighed, herunder klima og miljøspørgsmål.

Desuden forventer vi at du…

  • har analytiske evner og er dygtig til at arbejde med data og dataanalyse
  • gerne har erfaring med at arbejde i koncernsammenhænge
  • kan være nyuddannet eller har relevant erfaring fra et tidligere job
  • er forretningsdrevet i synet på CSR (ikke filantropi)
  • er fagligt nysgerrig på CSR holder dig opdateret på ny viden og tendenser nationalt og globalt
  • har gode engelskkundskaber, særligt skriftligt

Vi tilbyder dig et fællesskab i et ny CSR funktion der består af CSR-chefen, en CSR-partner og dig.  Vi har i teamet en åben og humoristisk atmosfære med et højt engagement. Vi brænder for det vi gør og har lysten til at gøre en forskel på den lange bane. I tæt samarbejde i teamet, og med afsæt i en positiv og konstruktiv tilgang, driver vi CSR iht. lovgivning, ESG, Global Compact forpligtelser samt i kontekst af FN’s Verdensmål.
Vi vægter desuden udvikling og fremsyn højt og har derfor allerede tilmeldt dig på kursus på Københavns Universitet, i strategisk og praktisk arbejde med FN´s 17 verdensmål indenfor CSR, d.16-20 august.

Andel er en arbejdsplads i transition og udvikling, og du vil hurtigt opdage at vi, trods store tanker og visioner, er helt nede på jorden. Vi tilbyder en god lønpakke med bl.a. pension, forsikringer, betalt telefoni og internetadgang, kantineordning og gratis fitness lokaler på alle lokationer og div. personalegrupper og goder.

Ansættelsen her er på koncernens hovedkontor i Svinninge, men du vil få din daglige gang på flere af vore lokationer efter behov. Desuden har vi en politik med hjemmearbejdsplads (med udlevering af hæve-sænkebord, kontorstol, skærm, mv.)

Du kan læse mere om Andel på vores hjemmeside www.andel.dk.

Vil du med på rejsen?
Send dit CV og en ansøgning senest d.15. juni. Vi afholder samtaler i uge 25.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CSR-chef Marianne Kildedal på telefon 51580775.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.