Jobbet "Erfarne sikkerhedsspecialister til Center for Intern Sikkerhed i PET" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Søborg, Politiets Efterretningstjeneste (PET)

PET søger sikkerhedsspecialister med en solid og bred sikkerhedsbaggrund til Center for Intern Sikkerhed (CIS). Som sikkerhedsspecialist i CIS vil du komme til at arbejde i spændingsfeltet mellem IT sikkerhed og fysisk sikkerhed, samt deltage i arbejdet med risiko- og sårbarhedsvurderinger af disse områder.

I CIS bliver du en af rådgiverne inden for IT sikkerhed og teknik, og du spiller en aktiv rolle når der skal udarbejdes nye projekter eller udvikles nye sikkerhedsløsninger. Du vil have tæt kontakt til andre generalist- og specialistfaggrupper inden for sikkerhed og IT, og deltage i leverandørstyringen på området. Du vil ligeledes arbejde med håndtering af incidents, samt driftsrelaterede opgaver.

Du forventes ikke at være ekspert på samtlige felter, men jobbet kræver en teknisk indsigt, som gør dig i stand til at være bindeled mellem specialisterne på de forskellige områder. Du skal kunne levere dine budskaber til andre faggrupper såvel mundtligt som skriftligt, både helt uformelt og indenfor særlige fastlagte rammer.

Jobbet
Opgaverne ved CIS spænder bredt, og du kan forvente at arbejde med bl.a.:

  • Afdækning og håndtering af problemstillinger på PET’s tekniske sikkerhedsudstyr og netværk
  • Projektdeltagelse i IT og sikkerhedsprojekter, herunder udarbejdelse og vurdering af nye sikkerhedsløsninger
  • Koordinering af opgaver indenfor dit kompetenceområde
  • Udarbejde sårbarhedsanalyser og risikovurderinger, primært på IT systemer og kritisk infrastruktur, ud fra ISO 27000
  • Håndtering af indberetninger om mulige brud på sikkerheden eller trusler mod PET’s informationssikkerhed
  • Tilse at diverse sikkerhedssystemer holdes drifts- og dokumentationsmæssigt ajour, samt at personalet som betjener systemerne er tilstrækkeligt kvalificerede
  • Rådgivning om sikkerhed i forhold til procedurer, teknik, systemer og efterlevning af lovgivning
  • Deltagelse i udarbejdelse af procedurer og politikker på sikkerhedsområdet
  • Deltage i varetagelsen af den daglige administration og opgavestyring

Du og din baggrund er vigtig
Vores ekstraordinære opgaver binder os sammen på tværs af forskelligheder og baggrunde, og vi lægger stor vægt på både faglighed og personlighed. Vi stiller derfor ingen formelle krav til din uddannelse. Det vigtigste for os er at du brænder for sikkerhed, og at du har en naturlig nysgerrighed og holder dig opdateret inden for dit område. Synes du det lyder spændende, så send os en ansøgning hvor du:

  • Sætter ord på hvem du er, hvilke evner du har og hvorfor du søger
  • Beskriver den bedste opgave indenfor sikkerhed, som du har været med til at løse
  • Beskriver din drømmeopgave inden for sikkerhed eller IT-sikkerhed. Hvad ville du allerhelst arbejde med, hvis du helt selv kunne vælge

Personlige kvalifikationer som skal honoreres for at komme i betragtning:

  • Du har flere års erfaring inden for sikkerhed, IT-sikkerhed eller sikkerhedsledelse, gerne i en reguleret industri eller fra en politisk, diplomatisk eller militær organisation
  • Du har erfaring med konceptudvikling og igangsættelse af sikkerhedsprojekter
  • Du forstår at formidle teknisk svære budskaber på en letforståelig måde
  • Du har vant til at arbejde med standarder (f.eks. DN, EN og ISO)
  • Du formår at håndtere og lande konflikter på en hensigtsmæssig måde
  • Du er empatisk og kan begå dig på alle niveauer af en organisation
  • Du samarbejder positivt og pragmatisk på tværs af faggrupper, og forstår at skabe konsensus
  • Du trives med at sidde i en rådgivende funktion, som har mange daglige henvendelser

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1 i Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på ‎i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte PET på 30 68 31 52 på hverdage mellem 9-12. Du kan finde information om Politiets Efterretningstjeneste på www.pet.dk.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og cv bedes du oploade dit eksamensbevis. Du skal oploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.