Er du fagligt stærk inden for projektledelse, og har du solid erfaring med gennemførelse af offentlige udbud? Så er det dig, vi har brug for til vores projektledelse.

Som projektleder i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse leder du store materielprojekter, der understøtter Forsvarets opgaveløsning.

Om os
Projektledelsen omfatter ca. 35 projektledere, som arbejder med en bred vifte af materielprojekter, it-projekter og forretningsudviklingsprojekter.

Projekterne udføres primært for styrelsens materielansvarlige, og slutkunden er hæren, søværnet og flyvevåbnet samt Koncernens øvrige myndigheder. Projekterne er typisk teknisk eller politisk komplekse og har en væsentlig økonomisk volumen.

Om stillingen
Som udgangspunkt leder du projekterne fra vores domicil i Ballerup. Her indgår du i et fagligt og professionelt fællesskab med andre projektledere med reference til sektionschefen. I forbindelse med din rolle som projektleder vil du referere til styregruppeformanden for hvert enkelt projekt. Projekterne udføres i tæt samarbejde med specialister indenfor bl.a. jura, teknologi, indkøb og forsyning.

Du har ansvar for materielprojekter, hvor du anskaffer en ny type militært materiel, som f.eks. våben, køretøjer eller bortskaffer f.eks. F16 kampfly. Her sikrer du, blandt andet at materiellet specificeres, anskaffes og implementeres inden for de udstukne rammer.

Du har ansvar for at sikre at markedsundersøgelser, udbud og udvælgelsen af leverandører samt den efterfølgende implementering sker i tæt dialog med brugerne.

Du har ansvar for at sikre, at der er fuld fokus på at projekterne og at leverancerne sker til den aftalte tid – hver gang. FMI projektmodel er baseret på PRINCE2.

Vi arbejder ud fra det princip, at projektlederen skal være der, hvor det giver bedst mening for projektet, og der må derfor påregnes 10-20 rejsedage årligt – afhængig af projekternes karakter.

Vær med til at bevare Danmarks sikkerhed
Vi tilbyder muligheden for at arbejde på en spændende og alsidig arbejdsplads med opgaver, der har stor betydning for Danmarks sikkerhed både nationalt og internationalt. Vi har gode uddannelses- og udviklingsmuligheder, som vil give dig værdifuld viden og kompetencer.

Om dig
Din indstilling til projektledelse hviler på ansvarlighed, samarbejde og professionalisme. Du kommunikerer nøgleinformationer i rette tid til projektets interessenter og er indstillet på at bidrage til den kontinuerlige udvikling af vores processer og metoder.

Derudover forestiller vi os:

  • At du har en civil akademisk uddannelse, en Master i Militære studier eller tilsvarende som uddannelsesbaggrund, men det er ikke et krav.
  • At du alternativt er officer og har gennemført videreuddannelsestrin II/Leder (VUT-II/L) og har relevant erfaring
  • At du har minimum 3 års erfaring som projektleder
  • At du er proaktiv og resultatorienteret, med en god portion personlig gennemslagskraft samt vant til at navigere i en stor organisation og trives med at bygge og vedligeholde relationer.
  • At du er kommunikativt stærk i både skrift og tale og har en afsmittende positiv energi, der motiverer dine omgivelser til at yde deres bedste for projekterne.
  • At du har lyst til at udvikle dig selv samt den måde vi arbejder på.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter relevant gældende overenskomst.

Som akademiker vil du blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriet og Akademikere i Staten. Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Er du officer besættes stillingen efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat under Forsvarsministeriet område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Som officer er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Er du vores nye kollega?
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du rette henvendelse til Chef for Program og Projektledelse, Mette Theis Skov Westermann på telefon 72 81 50 26 eller mobil 21 65 43 49.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Julie Hasforth
på telefon 72 81 91 15.

Ansøgningsfristen er 15. juli 2022. Samtaler afholdes løbede.

Send os din ansøgning og dit CV via linket, hvor eksamensbeviser og andre relevante dokumenter ligeledes skal tilføjes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder