Gå til hovedindhold
Jobbet "Erfarne projektledere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfarne projektledere med sans for kundefokus og automatiserede løsninger
Brænder du for at lave løsninger, som letter ansøgningsprocessen og effektiviserer sagsbehandlingen? Har du nogle års projektledererfaringer og kan du se dig selv i rollen som en af vores nye it projektledere?   
 
I IT-afdelingen i Landbrugsstyrelsen arbejder vi på at lave en effektiv og problemfri tast selv-løsning, som det danske landbrug kan benytte til at søge udbetaling af tilskud. Med en årlig udbetaling på ca. 8 mia. kr. er det en del af en større digitaliseringsplan om at automatisere styrelsens tilskudsordninger. Du kan læse mere om vores digitaliseringsplan her.   
 
Som en af vores nye IT-projektledere får du ansvar for at implementere nogle af styrelsens tilskudsordninger både i et ældre IT-tilskudssystem (BTAS) samt et nyt IT-tilskudssystem (CAPTAS), samtidig med du bliver en del af et team, der sætter den sociale og faglige trivsel i fokus.   
 
Styr vores it-projekter sikkert igennem implementering i vores rammesystem   
Du får som opgave at styre små projektteams igennem design af it løsninger, konfiguration i rammesystem, koordinering til systemtest og accepttest for til slut at idriftsætte løsningerne.   Dine opgaver løses ved brug styrelsens projektmodel og værktøjer som tager udgangspunkt i den Fælles statslige IT-projektmodel. Igennem løbende kommunikation med fagenhederne har du fingeren på pulsen ift. organisationens behov - fra omsætning af kundernes behov til en løsning, der er teknisk mulig, og som kan matche høje krav til automatisering, stabilitet og svartider.   
 
Dine typiske arbejdsopgaver:   

  • Daglig styring af projekter via TFS   
  • Kan skabe fremdrift via samarbejde   
  • Bringe dine budskaber igennem både mundtligt og skriftligt.   
  • Være med til at bringe vores kompetencer i spil i forbindelse med konfiguration af tilskudsordninger.   
  • Udarbejdelse af projektmateriale til styregrupper   

Enheden IT Opsætning   
Du tilknyttes enheden IT Opsætning, der består af 55 fastansatte samt 22 eksterne konsulenter. Mere præcist bliver du en del af et team i enheden, hvor du i samarbejde med erfarne kolleger indgår som projektleder i mindre projekter. Sammen arbejder I projektorienteret og i tæt samarbejde med enhedens øvrige projektledere og teams.   
 
Du vil blive tilbudt et overordnet introforløb til hele styrelsen, hvor du får en solid indsigt i din nye arbejdsplads.   
 
IT projektledelse og kundekontakt   
Vi forestiller os, at du har projektledererfaring - og måske tidligere har arbejdet med projektledelse af IT-løsninger. Det er vigtigt, at du har en grundig forståelse for at kunne levere et slutprodukt af høj kvalitet, som lever op til kundernes forventning. Du kombinerer din projektlederviden med gode kommunikationsevner og mestrer den daglige kommunikation med både fagkontorer og kolleger. Du trives godt med projektarbejde og er god til at samarbejde med forskellige typer af projektdeltagere samt etablere tillidsskabende relationer. Ligesom du arbejder struktureret og selvstændigt.   
 
Vi tør godt love dig både udfordringer og ansvar i projektlederstillingen.   
 
Lyder det spændende og vil du vide mere?   
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret enhedschef Marie-Louise Otte på tlf. 4189 2536, Teamleder Ib Spanggaard på tlf. 2513 8591 eller Teamleder Babak Bajelan tlf. 4139 3435.   
 
Ansættelsesvilkår  
 
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.   
 
Stillingen ønskes besat snarest muligt.   
 
Ansøgning   
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og eventuelle referencer senest søndag den 9. december 2018. Du søger stillingen via "Ansøg" linket, 
 
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise en privat straffeattest, der er uden strafbare forhold af betydning for stillingen.   

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder