Jobbet "Erfarne projekteringsledere for broer og anlægskonstruktioner" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger projekteringsledere med solid erfaring til at hjælpe os i den praktiske realisering af Infrastrukturplan 2035 – den politiske vision for en grøn og bæredygtig bane.

  • Har du lyst til at sætte dit eget præg på samfundskritiske anlægsprojekter?
  • Kan dine kompetencer skubbe Banedanmark i en endnu grønnere retning?
  • Vil du være den faglige drivkraft i udviklingen af vores nye projekteringsafdeling?

Hvis du kan svare ja på bare ét af ovenstående spørgsmål, er rollen som projekteringsleder i Banedanmark noget du bør overveje. Vi har travlt med både igangværende og kommende projekter, og søger derfor kompetente og motiverede kollegaer til projekter som Ny bane mellem Aarhus og Silkeborg, ombygning af København H - blot to af rigtig mange spændende projekter.

Som vores nye kollega kommer du til at være med til at løfte vores samfundskritiske projekter, når de skal gennem undersøgelsesfasen, projekteringsfaserne og selve udførelsesfasen. Vi tilbyder som bygherre helt unikke muligheder for projekteringsledelse i de tidlige projektfaser, hvor de komplekse projekter skabes, og hvor de store tekniske beslutninger tages. Her får du også mulighed for at byde ind med innovative løsninger ift. designoptimering med henblik på at gøre banen endnu mere grøn.

Du indgår i en ny projekteringsafdeling, der definerer og udfordrer de tekniske rammer for alle de projekter, der får liv på jernbanen. Her bliver du en del af et hold, der sætter pris på kollegialt fællesskab, hjælpsomhed og faglig sparring. Afdelingen har base i både Fredericia og København, hvor vi prioriterer et velfungerende og nærværende fysisk arbejdsmiljø såvel som muligheden for fleksibilitet i en omskiftelig hverdag. I Banedanmark vil du opleve en uformel omgangsform og en oprigtig interesse i at hjælpe dig godt ind i fællesskabet og de meget alsidige opgaver.

Afhængig af din bopæl får du arbejdssted enten i Fredericia eller København. Her vil du få direkte reference til sektionschef Morten Bøje Pehrsson. Ledelsesstilen er tillidsfuld og løsningsorienteret og sætter fællesskabet i fokus. Samtidig giver vi plads til dig som individ, så du selv har mulighed for at sætte rammerne for din faglighed, kompetenceudvikling og dine opgaver.

Projekteringsleder der brænder for fagligheden
Som projekteringsleder får du ansvaret for selve projekteringen inden for dit fagområde. Du vil arbejde med projekteringsledelse inden for broer, støttekonstruktioner, perroner og en masse andre konstruktionstyper.

I nogle projekter styrer du vores eksterne rådgivere, både hvad angår definition af opgaven, rådgiverens fremdrift samt kvalitetssikring. I andre projekter styrer du Banedanmarks egne projekterende teknikere og ingeniører helt fra projektets fødsel, og du får også mulighed for selv at grave dig ned i teknikken. Du bliver med andre ord Banedanmarks garant for den tekniske kvalitet og styring.

I styringen af rådgivere sikrer du, at der projekteres på det korrekte grundlag, og du sørger for at rådgivernes leverancer lever op til vores tekniske krav og det aftalte forløb. Samtidig sikrer du projekteringens fremdrift i de indledende faser såvel som i selve projekteringsfasen og iværksætter nødvendige handlinger til opnåelse af mål.

Vi gennemfører projekterne i et bredt samarbejde dels internt i projektteamet, men også på tværs af Banedanmark, og fagligt refererer du typisk til den projektleder, som har det samlede ansvar for projektet.

En erfaren medspiller i en teknisk, økonomisk og politisk verden
Du har solid erfaring med projektering eller projekteringsledelse. Det er ikke afgørende, om du er specialist eller generalist, men derimod at du har lysten og evnerne til at sætte dig ind i en teknisk, økonomisk og politisk verden.

Det er afgørende, at du kan tage ansvar for fagligheden, kan drive processer samt mestrer at formidle problemstillinger klart og tydeligt, da du skal holde overblikket og sikre fremdrift af projekteringen i dit projekt. Det er desuden vigtigt, at du befinder dig godt i en verden af specialister, hvor du kan udfordre løsninger med respekt for andres faglighed.

Du har sandsynligvis en akademisk baggrund. Din specifikke uddannelsesbaggrund er ikke i sig selv afgørende, men vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund som eksempelvis ingeniør eller bygningskonstruktør.

Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Morten Bøje Pehrsson. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.