Gå til hovedindhold
Jobbet "Erfarne ledere til det miljøtekniske område" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at præge udviklingen i en ambitiøs kommune, som både er Danmarks eneste UNESCO Geopark og Danmarks absolut største sommerhuskommune?  Odsherred Kommune søger to nye ledere til hhv. Affald og Miljø og til Klima, Plan og Trafik.

Odsherred Kommune har valgt at samle hele det tekniske område i ét fagcenter. Det har givet anledning til en reorganisering internt i centret, så centret fra 1. december i år er organiseret i fire nye afdelinger. Formålet med den fremtidige organisering er at styrke samarbejdet og sikre borgere og erhvervsliv en god og mere effektiv service. Da et par ledere undervejs også har søgt nye udfordringer, er der behov for nye lederkræfter. 

Som ny leder vil du få mulighed for at bidrage med at præge kommunens fortsatte udvikling samt med at understøtte centrets nye afdelingsstruktur med fagligt stærke medarbejdere, som er organiseret i teams.

Som ny leder af Klima, Plan og Trafik vil du få ansvaret for at lede 17 medarbejdere inden for et område med stor politisk bevågenhed. Afdelingen varetager kommunens planopgaver, drifts- og myndighedsopgaver, trafik- og anlægsopgaver i relation til veje samt kommunens klimaindsats.

Den nye leder af Affald og Miljø får ansvaret for at lede 48 medarbejdere, hvoraf ca. 35 arbejder på kommunens genbrugsstationer og i det daglige refererer til en driftsleder. Afdelingen varetager kommunens myndigheds- og driftsopgaver på affalds- og miljøområdet samt driver genbrugsstationerne.

Begge afdelinger er en del af Center for Miljø og Teknik. For begge ledere gælder, at de vil indgå i centrets lederteam som foruden centerchefen består af afdelingslederne for centrets fire afdelinger. Lederteamet koordinerer og udvikler centret sammen for at sikre fælles retning.

Udover at være erfarne ledere med interesse for hhv. pan, trafik og klima og affald og miljø, forventer vi, at du er i stand til at sikre en forsat høj faglighed og en klar prioritering af opgaverne. Du vil også - sammen med centerchefen - være bindeled mellem de mange politiske ønsker til området og medarbejdernes faglighed. Vi forventer også, at du er en aktiv kommunikator, der kan formidle meningsfuldt til områdets mange interessenter.

Du kan læse mere om Odsherred Kommune og Center for Miljø og Teknik på kommunens hjemmeside: www.odsherred.dk/ og du kan se uddybende job- og personprofiler, hvor krav og forventninger til de nye ledere er beskrevet på Genitors hjemmeside www.genitor.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Kirsten Gyalokay på telefon 2461 4082 eller chefkonsulent i Genitor Vibeke Rosenbeck på telefon 3148 4740. 

Ansøgningsfristen er søndag den 7. oktober 2018.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder