Jobbet "Erfarne funding rådgivere søges til Det Tekniske Fakultet, SDU" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for forskning og innovation? Kan du rådgive vores forskere i at søge eksterne forskningsmidler? Har du indgående kendskab til forsknings- og innovationsansøgninger? Har du lyst til at arbejde med mange forskellige teknisk videnskabelige områder som eksempelvis robot- og droneteknologi, kunstig intelligens, grøn energiteknologi og meget mere. Så er du vores kommende kollega.

Vi søger en eller flere kollegaer til at funding teamet i fakultetets forskerstøtteenhed ”TEK Innovation”. Du kommer til at indgå i et tværdisciplinært innovations- og forskningsmiljø med spændende, selvstændige og afvekslende opgaver samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Der er mulighed for ansættelse i Odense eller Sønderborg.

Arbejdsopgaverne består i at:

  • Rådgive vores forskere om - og medvirke til at udvikle, skrive og kvalitetssikre konkrete forskningsansøgninger med særligt fokus på EU-rammeprogrammet ”Horizon Europe”
  • Udarbejde budgetter til forskningsansøgninger
  • Designe og drive træningsforløb, informationsmøder o. lign. om fundingmuligheder, ansøgningstips mv.
  • Rådgive om og udvikle fundingstrategier hos forskningsenhederne
  • Være opsøgende i forhold til forskernes potentielle projektfinansieringsmuligheder, særligt inden for det europæiske forsknings- og innovationslandskab
  • Opbygge og styrke netværk til interne og eksterne samarbejdspartnere som fonde, forskere, offentlige råd og nævn m.m. 

Vi søger medarbejdere, som har en relevant akademisk uddannelse – på kandidat eller ph.d.-niveau med:

  • Stor erfaring inden for fundraising – herunder gerne erfaring med EU’s rammeprogram for Forskning & Innovation
  • Erfaring med kvalitetssikring af forskningsansøgninger og budgetudarbejdelse
  • Godt kendskab til fundinglandskabet herunder i særdeleshed de europæiske forskningsprogrammer
  • Forskningserfaring eller forståelse for forskernes arbejdsbetingelser
  • Erfaring med samarbejder mellem universitetet og virksomheder
  • En resultatorienteret, struktureret og vedholdende tilgang til arbejdet.

Det er en stor fordel, hvis du allerede har et personligt netværk til nøglepersoner inden for universitets- og fondsverdenen i Danmark og i EU. Du er klar til at møde forskere og eksterne samarbejdspartnere i øjenhøjde, og har lyst til - og mod på at indgå i drøftelser på et højt kvalificeret niveau og argumentere for din sag.

Du har desuden en skarp pen og behersker engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt, samt indblik i gængse IT-værktøjer.

Du får et spændende og afvekslende job med gode muligheder for at sætte dit eget præg på hverdagen og deltage i den fortsatte udvikling af enheden. Du vil have stor indflydelse på planlægningen og løsningen af egne opgaver.

TEK Innovation på Det Tekniske Fakultet
Det Tekniske Fakultet på SDU har 5 institutter, ca. 600 medarbejdere og ca. 3.500 studerende, og er placeret i Odense og Sønderborg. Læs mere om fakultetet her.

TEK Innovation er fakultetets forskerstøtte- og innovationsenhed. Vi bistår ledelsen og de faglige miljøer med at skabe og drive eksternt finansierede forsknings- og innovationsprojekter, bygge bro til omverdenen gennem samarbejde, samt understøtte den strategiske udvikling af fakultetet. Vi er en afdeling med 17 medarbejdere, og vi lægger vægt på vidensdeling og på at hjælpe hinanden med opgaverne.

Det Tekniske Fakultet ligger i arkitektonisk spændende og moderne miljøer i Odense og Sønderborg - med et stærkt internationalt islæt hos både studerende og ansatte.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC, Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten. Der vil, afhængigt af kvalifikationer, være mulighed for forhandling af tillæg.

Ansøgning og kontakt
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder (ad interim) Susanne Kjelstrup på mobil 93507020 eller via e-mail: sukj@tek.sdu.dk.

Ansøgningsfrist: Den 20. februar 2022 kl. 23.59.59. Efter planen vil der være ansættelsessamtaler i uge 8.
Der kan i forbindelse med samtalen være afsat tid til en test i engelsk.

Ansættelse: 1. april 2022 eller snarest muligt.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis.

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. 

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.