Gå til hovedindhold
Jobbet "Erfaren VVS-ingeniør til projektering af mekaniske installationer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren VVS-ingeniør til projektering af mekaniske installationer, byggeri øst

Som førende rådgivningsvirksomhed skaber COWI værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger. Vi oplever en stigende efterspørgsel efter vores rådgivningsydelser til installationstekniske løsninger på vores byggeprojekter. Derfor søger vi en VVS-ingeniør til projektering af mekaniske installationer til spændende danske og internationale byggeriprojekter i Lyngby – bliv en del af et fagligt stærkt projekteringsteam.

Vi tilbyder et spændende job i COWI som VVS-ingeniør til projektering af mekaniske installationer, hvor du bliver en del af bygningsdivisionen på ca. 500 medarbejdere i Danmark, hvoraf halvdelen sidder i Lyngby.

Vi løser sammen komplekse og multidisciplinære opgaver også på tværs af vores andre discipliner inden for blandt andet fysisk planlægning, byudvikling, trafik, energi, industri og infrastruktur.

Du kommer til at indgå i et fagligt stærkt fællesskab både inden for dit eget fagområde VVS og tværfagligt inden for byggeri. Vores to VVS-sektioner består af 35 gode kolleger med et meget højt fagligt niveau. Du vil referere til sektionslederen for afdelingen for Mekaniske Installationer, men dit daglige omdrejningspunkt vil være dine kunder og projekter.

Vidste du, at nogle af vores største og mest udfordrende projekter omfatter kulturbyggerier, koncerndomiciler, forskningsbyggerier, hospitaler, high rise, undervisningsbyggerier, underjordiske parkeringsanlæg, internationale produktionsvirksomheder, erhvervsbyggerier og boliger.

Rådgivning og projektering
Har du 8-12 års erfaring med projektering og implementering af VVS-tekniske installationer fra anden rådgiver eller entreprenører? Er du velfunderet inden for det grundlæggende VVS-tekniske område, bekendt med 3D-projektering og kendskab til Revit, så læs videre her.

Dine daglige opgaver vil omfatte:

  • Rådgivning, projektering, design, specifikation, opfølgning og fagtilsyn på VVS-tekniske projekter
  • Bidrag til bæredygtige og energi-rigtige løsninger
  • Faglig leder på VVS-tekniske installationer, hvor du følger projektet fra start til slut, herunder teknisk og økonomisk ansvar for den del af projektet du er ansvarlig for
  • Du vil have kontakt til internationale kolleger i gennemførelsen af udvalgte projekter.

Derudover kender du måske lidt til BE10 og BSIM, men det er ikke et krav i forhold stillingen. Det vil også være en fordel, hvis du har erfaringer med projektering af kloak- og afløbsinstallationer.

Kommunikation og samarbejde
Du kan kende dig selv ved følgende:

  • Du er udadvendt og trives i en travl hverdag
  • Du lægger vægt på samarbejde, er kvalitetsbevidst og formår at bevare det store overblik
  • Du kan arbejde selvstændigt og er god til at planlægge, styre og afslutte dine opgaver
  • Du har gode kompetencer inden for kommunikation på tværs af fag og geografi, herunder med dine kommende kolleger i Indien
  • Du har mod på at lære nye discipliner
  • Du er stærkt funderet i dansk i skrift og tale og er velfunderet i engelsk
  • Du er velbevandret i Office pakken og er god til IT generelt.

COWI som arbejdsplads
Vi tilbyder et spændende job, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad vi foretager os.

Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode ansættelsesforhold, helbredssikring og fleksible personalegoder.

Vi har et godt socialt miljø, hvor vi arbejder udviklingsorienteret, og hvor sparring og videndeling er væsentlige elementer. Du får også rig mulighed for at påvirke din egen arbejdssituation, ligesom målrettede efteruddannelses- og udviklingsmuligheder også følger med jobbet.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

​Peter Calmar Hansen, Sektionsleder VVS
Tlf.: 6178 1666

Frank P. Jensen, Sektionsleder VVS
Tlf.: 2811 8370

Vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning hurtigst muligt via "Ansøg" linket her på siden, da vi indkalder til interviews løbende. Venligst notér, hvor du har set opslaget.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder