Jobbet "Erfaren VVS-ingeniør med faglederambitioner" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du ambitioner om at arbejde på nogle af områdets mest markante byggeprojekter og har du ambitioner om at videreudvikle dine i forvejen stærke evner på VVS- og ventilationsområdet? Hvis du har evnerne, har vi projekterne og et stærkt hold, der glæder sig til, at få dig som kollega!

Sæt dit aftryk på byggeboomet i Nordjylland
Da vi har travlt på en lang række projekter for en bred vifte af kunder, har vi brug for din ekspertise på VVS-området. Her vil dit hovedfokus være på rådgivning til både nye og eksisterende kunder, og du vil med din erfaring være med til at sikre den optimale løsning for kunden.

Foruden kundefokuseret rådgivning vil arbejdet som VVS-ingeniør også indbefatte projektering, rådgivning, tilsyn og kvalitetssikring for totalentreprenører samt offentlige og private bygherrer. Du vil i samspil med fagligt dygtige ingeniører, arkitekter og landskabsarkitekter på tværs af afdelingen, være med til at sikre, at Rambølls ydelser er de bedste på markedet.

Din hverdag hos Rambøll vil være karakteriseret ved en høj grad af sparring, hvor både den faglige og personlige udvikling er i højsædet. Du vil foruden andre fagligt stærke ingeniører også komme til at arbejde med andre faggrupper inden for byggeri samt arkitekter og bygherre, der søger netop din ekspertise i udførelsen af projekterne.

Hvis kvalifikationer og ønsker byder det, vil der på sigt også være mulighed for fagprojektledelse eller projektledelse.

Dig og dine kompetencer
Du føler dig godt tilpas i salgssituationer og dit udadvendte væsen gør dig en stærk relationsbygger med både kunder og kollegaer. Du er ikke bleg for at gribe telefonen og ringe til både vores nuværende kunder og dem vi endnu ikke har samarbejdet med. Din indsigt i markedet gør dig i stand til at spotte potentielt fremtidige projekter, ligesom du også evner at bringe alle Rambøll kompetencer og ydelser i spil - ydelser kunden måske ikke havde kendskab til, før du gjorde opmærksom på fordelene.

Du har en udadvendt, samarbejdsvillig og positiv tilgang til dine opgaver, hvor din høje faglighed sikrer, at du kan komme med innovative løsninger til ofte komplekse udfordringer. Vi forventer desuden, at du er engageret og har forståelse for de skiftende roller som rådgiver i forskellige projektsammenhænge.

Dette indebærer, at du er god til at begå dig i samspillet mellem de forskellige faglige grænseflader, vi har på vores projekter.

Du sætter en personlig ære i, at dine leverancer til både kollegaer og kunder er af højeste kvalitet.

Af mere faglig karakter, søger vi en kollega der har:

  • En uddannelse som VVS- og ventilationsingeniør
  • Min 10 års erfaring med projektering, opfølgning og tilsyn
  • Gode samarbejdsevner på tværs af fag
  • Evnen til at gøre inddrage og gøre brug af digitale værktøjer
  • Et højt sprogligt og skriftligt niveau i dansk

Bliv en del af Byggeri i Aalborg
Du får fornøjelsen af ca. 120 engagerede kollegaer hos Rambøll i Aalborg, hvoraf vi er ca. 40 medarbejdere indenfor Byggeri, der alle arbejder med varierende opgaver for private og offentlige bygherrer, totalentreprenører, boligorganisationer m.v.

Foruden stærkt internt samarbejde mellem forretningsenhederne på Aalborg kontoret, vil du som vores nye kollega også få et tæt samarbejde med Rambølls danske byggeridivision bestående af næsten 1.000 eksperter.

Hverdagen er i høj grad baseret på gensidig tillid og frihed under ansvar. Projektporteføljen spænder bredt og du vil sammen med projektledere, ingeniører, arkitekter, konstruktører, tekniske designere og installatører arbejde på opgaver vedrørende energioptimering, commissioning, performancetest indenfor bl.a. bolig-, uddannelses-, sygehus- og erhvervsbyggeri.

Du vil blive en del af Rambølls faglige netværk, hvor du får rig mulighed for at sparre med kompetente kolleger. Udover høj faglighed vægter vi en god balance mellem arbejde og fritid.

Om Rambøll
Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger Rambøll over 13.000 medarbejdere. Vi har en global tilstedeværelse med en stærk repræsentation i Norden, Storbritannien, Nordamerika, Mellemøsten og Asien-Stillehavsområdet. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden for kunne levere inspirerende løsninger, som gør en forskel for kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed. Rambøll arbejder inden for områderne: Byggeri, transport, byudvikling, miljø, vand, energi samt managementrådgivning. Læs mere på www.ramboll.dk. Følg os på LinkedIn, Facebook og Twitter.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Morten Dalsgaard på +45 5161 7024 eller via mail på mod@ramboll.dk

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”Ansøg”.

Vi kalder løbende til samtale, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Sidste dag for ansøgning er d. 1. maj 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder