Jobbet "Erfaren trafikplanlægger, der motiveres af tværfaglige sammenhænge" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om jobbet

Du vil indgå i et tværfagligt miljø med tråde til projekter i hele virksomheden. Projekterne er mangeartede og har ofte stor betydning for fremtidens byrum og trafikafvikling. Din hverdag vil fx kunne omfatte trafikplanmæssige analyser i relation til store klimasikringsprojekter, analyse af trafikmæssige aspekter i vejprojekter og mindre analyseopgaver i forbindelse med byudviklingsprojekter. NIRAS har qua vores stærke GIS-værktøjer store mængder af uheldsdata, som vi har ambitioner om at omdanne til en mere praksisnær ydelse.

Du vil få stor mulighed for at sætte dit præg på vores fagområde inden for trafikplanlægning og med din erfaring vil du selv være med til at sætte rammerne for dit arbejdsliv.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Gennemførelse af trafikale analyser og projektarbejde
  • Videreudvikling af fagområdet trafikplanlægning generelt, herunder også integration med FN’s Verdensmål
  • Videreudvikling af vores ydelser inden for trafiksikkerhed med fokus på anvendt brug af uheldsdata
  • At være markedsorienteret inden for fagområdet trafikplanlægning - internt i NIRAS ved at opsøge tværfaglige samarbejder, og eksternt i form af tilbudsskrivning og opsøgende salgsarbejde

Vores 300 infrastruktur eksperter baner hver dag vejen for den gode, bæredygtige mobilitet ved at sætte kunderne og projekterne i centrum. Vores organisation understøtter tværfagligt arbejde og sikrer, at vi altid stiller med det fagligt bedste hold, også på tværs af geografi.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • er uddannet ingeniør eller lignende og har minimums 5 års erfaring som trafikplanlægger
  • har en stærk faglighed inden for trafikal analyse med særlige evner til at se de komplekse problemstillinger og konsekvenser
  • er god til at formidle trafikale problemstillinger og løsninger, skriftligt og mundtligt
  • kan håndtere flere projekter ad gangen og overholde deadlines
  • gerne har kompetencer inden for simulering
  • motiveres af at indgå i et stærkt tværfagligt arbejdsmiljø
  • har forståelse for egne faglige begrænsninger og respekt for andres fagkompetencer.

Vi tilbyder dig

Du bliver en del af en velfungerende forretningsenhed, hvor engagement og høj faglighed vægter højt. Du vil indgå i et team med trafikkolleger på tværs af geografi. Vi lægger vægt på, at du kan udvikle dig fagligt gennem spændende og udfordrende projekter. Vi har et uformelt og velfungerende fagligt og socialt arbejdsmiljø, hvor der altid er kompetente kolleger, du kan spørge til råds. Du får gode muligheder for indflydelse på din udvikling, og vil møde en høj grad af frihed under ansvar.

Vores værdier – vi lytter, vi lærer, vi leverer – er udgangspunktet for, hvordan vi tænker og arbejder, og afgørende for at vi skaber høj kvalitet på tværs af discipliner.

Ring og lad os tale om mulighederne

Lyder det spændende, så ring og få en snak med afdelingsleder Anne Christoffersen på tlf.: 30787530. Du er selvfølgelig også velkommen til at søge jobbet direkte på vores hjemmeside www.niras.dk og vedhæfte din ansøgning, CV og eksamensbeviser. Ansøgningsfrist: 30. juni 2020.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.