Jobbet "Erfaren teknisk tester – bliv test-champion i en udviklingsafdeling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kunne du tænke dig at blive specialist på tekniske tests i vores udviklingsafdeling, hvor dit arbejde gør det muligt for vores udviklere at ramme plet i første hug på løsninger, der understøtter vores forretning?
Den der kø, du altid rammer på motorring 3 og 4, kan du nu lægge bag dig. Kom til os i rolige Haslev og brug din tid på din karriere og din fritid i stedet for i din bil.

Som den eneste tekniske tester i afdelingen kan du virkelig sætte dit præg på området. Og så indgår du også i et fagligt fællesskab af testere fra andre afdelinger i Andel,” fortæller afdelingsleder Henrik Holten.

Et team med plads til sparring, kreativitet og kvalitet
I vores system- og udviklingsteam får du 9 gode udvikler- og Dynamics 365 CE-kolleger. Sammen står vi på mål for den centrale Dynamics 365 CE-platform, hvor Azure er vores fortrukne legeplads.
Vores systemlandskab indeholder flere dele af platformen, herunder Sales, Field service, Customer Service og selvfølgelig Power-platformen.

Vi er gode til at støtte hinanden fagligt. Her er der ikke noget, der er dit og mit – det er vores. Og så har vi et tæt kollegaskab, hvor det er vigtigt for os at have det sjovt sammen,” forklarer Henrik.

Acceptance criteria skal man ikke kimse ad
Du kender vigtigheden af et god test-setup – og det er du med til at sikre, når du får ansvaret for at assistere både udviklerne og forretningen i de tekniske tests af deres løsninger, som typisk er relateret til vores Dynamics 365-platform.

Du kan boltre dig i alle lag af test – fra unittest, systemtest og integrationstest til acceptens test. Du bliver faktisk en rigtig test-champion, som også sikrer, at vi bevarer et højt fokus på området. Desuden er du også med til implementering af automatiseret test, ligesom du:

  • deltager i Scrum-seancer og bidrager med dine perspektiver
  • assisterer i at skrive testcases
  • udfører tekniske testaktiviteter og tekniske testcases
  • fremmer vores testmiljøer i tæt samarbejde med udviklerne
  • evaluerer og giver feedback på test og testcases, sikkert drikker en del kaffe og ikke mindst har det sjovt.

Vi laver allerede rigtig god kode, så for os ligger kvaliteten i, om vi løser den opgave, forretningen har brug for. Med god planlægning er der plads til både at løse de konkrete opgaver men også at se på testprocesserne,” siger Henrik

Teknisk baggrund og stor erfaring i test
Som person står kvalitet højt på din agenda, og det gennemsyrer dit arbejde med test. Vi arbejder som ét team og står skulder ved skulder, så det håber vi, du kan indgå i.

Endelig forestiller vi os, at du:

  • formentlig har en baggrund som udvikler eller tilsvarende, så du har den tekniske forståelse for det, vi laver – det gør det hele meget nemmere
  • har stor praktisk erfaring med teknisk test og automatiseringsframeworks
  • måske har en ISTQB ATA/ATTA-certificering, en lignende certificering, eller er i stand til at dokumentere en tilsvarende viden
  • gerne har erfaring med Microsoft Dynamics og .Net-platformen.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag.

Desuden tager vi os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Hos os får du bl.a. fleksible arbejdstider, mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads, forsikringsordning, adgang til motionsrum, betalt mobiltelefon og internetadgang. Løn efter kvalifikationer.

Et Andel i bevægelse – vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Holten på 21 55 23 54.

Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder