Jobbet "Erfaren SQL og Applikationsspecialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren SQL og Applikationsspecialist til Koncern IT

Har du erfaring inden for SQL, Windows Server teknologier og infrastruktur, og vil du have en hverdag i et kompetent og humoristisk driftsteam? Vil du være med til at sikre den daglige drift og infrastruktur, der gør, at Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet kan arbejde effektivt? 

Så er du måske vores nye SQL og Applikationsspecialist til implementering af nye applikationer og teknologier i en Enterprise infrastruktur.

Om os
Du bliver en del af Forsvarets Koncern IT i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som er en af Danmarks største leverandører af digitale systemer og services. Her får du 350 kollegaer, der leverer IT-løsninger og -rådgivning til alle dele af Forsvaret, så både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet kan arbejde bedst muligt både Nationalt og Internationalt. 

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor trivsel og udvikling af personlige såvel som faglige kompetencer er i centrum. Dagligdagen er præget af en stærk korpsånd og ægte respekt for kolleger, kunder og samarbejdspartnere både i og uden for Forsvaret. Vi er direkte i vores kommunikation, men altid med et smil på læben.

Vi er beliggende i Hvidovre, hvor vi bor lyst, tæt på motorvej og med offentligt transport lige til døren.

Om stillingen
Du vil komme til at arbejde meget selvstændigt, og til tider uden foregående kendskab til teknologier og løsningsdesign, hvilket giver dig en bred kontakt med vores kunder og leverandører. Derfor vil du også skulle indgå i faglige samarbejder med dine kolleger.

Mere konkret indebærer det, at du:

  • Udarbejder og implementerer løsningsdesigns på store komplekse systemer.
  • Varetage drift og vedligehold af databaseløsninger og serverapplikationer på Forsvarets netværk.
  • Udarbejder dokumentation og kravspecifikationer for implementering, drift og vedligeholdelse af såvel nye som eksisterende serverløsninger, herunder deltagelse i evaluering og godkendelse til den eksisterende infrastruktur.
  • Indgår aktivt i tværfaglige samarbejder, hvor du bidrager ved optimering af systemløsninger, der skal understøtte koncernens mangeartede forretningsprocesser.

Få en teknisk nøglerolle med gode rammer
Stillingen er en helt unik mulighed for at tage et spændende teknisk ansvar og spille en central rolle med stor indflydelse på Forsvarets IT-tekniske fremtid. Derudover får du en hverdag på et højt fagligt og teknisk niveau samt rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt på en rummelig arbejdsplads. 

Et stærkt driftsmiljø 
Du får en række dygtige kollegaer, der arbejder i et hyggeligt miljø med en god og uformel stemning. Vi lægger vægt på en sjov hverdag med samarbejde, videndeling og hyggelige frokostpauser sammen. Og så er vi et team med forskellige tekniske baggrunde og aldre. Vi har fokus på en god balance mellem arbejde og fritid, med forståelse for den enkeltes arbejdsvilkår.

Om dig
Du har en relevant teknisk - faglig uddannelse, som eksempelvis IT datatekniker, ingeniør eller en tilsvarende uddannelse samt en solid viden om IT-systemer, herunder 5 - 8 års praktisk erfaring med udarbejdelse af løsningsdesigns til en Enterprise infrastruktur med efterfølgende implementering i dette.

Du har arbejdet professionelt med SQL herunder, Backup, D/R, Database modellering, HA, løsningsdesign og automatisering. Ligesom du også har erfaring med Windows Server teknologier og infrastruktur afhængigheder på et højt niveau, og du formår at indgå i en dialog med leverandører og kollegaer om disse emner på et fagligt højt niveau. 

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til Oracle herunder RMAN, Dataguard, Weblogic og et eller flere programmeringssprog. Kendskab til Forsvaret, samt ITIL og Prince2 vil endvidere være en fordel.

Som person arbejder du selvstændigt og tager initiativ og ansvar for løsning af elementets mange opgaver. Du skal arbejde struktureret, og evner at have mange bolde i luften. Du er fleksibel og har gode samarbejdsevner, ligesom du af natur er ærlig og loyal. Det er et krav at du kan både dansk og engelsk i skrift og tale, på et fagteknisk niveau.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Stillingen er indplaceret i løngruppe 3. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Er du ingeniør eller har en anden akademisk uddannelse bliver du ansat som akademiker og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten på basisløntrin 4 - 8. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basisløn og pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets Koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du ringe til sektionschef major Gert Nørgaard på telefon 7281 4691.

Spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesforhold kan rettes til HR-konsulent Anett Brund Kronborg på telefon 7281 9135.

Ansøgningsfristen er den 20. april 2018 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.

Vi vil bede dig søge stillingen via "Ansøg" linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. 

Forsvarsministeriets Koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytækning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder