Gå til hovedindhold

Advarsel

  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Er du klar til at arbejde med nogle af landets største kunder og deres strategiske e-handelsløsninger? Kan du sikre den rigtige arkitektur, og er du god til at omsætte komplekse krav til konkrete løsningsforslag? Så er det måske dig, vi leder efter.

E-handelshuset Hesehus A/S udvikler ambitiøse e-handelsløsninger og produktdatabaser på .NET platformen og har brug for en dygtig softwarearkitekt, der har lyst til at arbejde med de nyeste teknologier såsom ASP.NET Core, Redis samt nyeste version af Elasticsearch og alle de andre nye, spændende teknologier.

Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af Fyns største udviklermiljø, som består af mere end 50 engagerede og fagligt højt kvalificerede udviklere og arkitekter. Du kan forvente en udfordrende og varieret hverdag, hvor din tekniske viden og sparring til fulde bliver sat i spil. Du bliver en del af et team med flere dygtige arkitekter, hvor du refererer til direktør for leverance og udvikling, Mette Reinholt Mortensen. Ved jobstart gennemgår du et grundigt introduktionsforløb af både teknisk og strategisk karakter, så du får det helt rigtige afsæt. Virksomheden er organiseret i en flad, social og teambaseret struktur, hvor du har rig mulighed for at påvirke din hverdag og udvikle dig.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Deltagelse i sprintplanlægning med teamet
  • Arkitektursparring til udviklerteamet
  • Sikre at arkitekturmodellen lever op til Hesehus’ høje kvalitetskrav
  • Sikre at problemstillinger og aftaler ift. systemarkitekturen bliver dokumenteret og fulgt op på
  • Sikre at de rette teknologiske beslutninger bliver truffet på projektet
  • Agere mentor for nye medarbejdere og støtte dem i deres arbejde som Hesehus-udviklere, herunder bl.a. foretage kode-reviews

Yderligere arbejdsopgaver:

  • Deltagelse på foranalyseworkshops, herunder give kunden sparring på muligheder i forhold til datamodel og budget og ligeledes få afdækket vision, forretningsflows og krav til løsningen
  • Udformning af projektbeskrivelse, herunder aktørdiagram, flows, UseCases, wireframes samt estimering af projektet

Hvem er du?
Du har erfaring med softwareudvikling enten på udvikler- eller arkitektniveau og har en videregående uddannelse som fx IT-ingeniør, civilingeniør eller datalog. Du er stærk i arkitektur og har et solidt kendskab til software design patterns og udviklingsprincipper (såsom GoF og SOLID) og er vant til at bruge din viden i praksis. Hvis du har kendskab til .NET platformen, har erfaring med at udvikle ASP.NET webløsninger og har erfaring med SQL, er du foran på point. Ligeledes må du meget gerne have kendskab til modellering i UML.

Du formår at sikre en god arkitektur og får ansvaret for, at firmaets overordnede arkitekturmæssige krav overholdes.

Du er kvalitetsbevidst, arbejder struktureret og har erfaring med at organisere en hverdag med ansvar, varierende arbejdsopgaver og en stor daglig kontaktflade. Du er god til at skabe relationer og er samtidig en dygtig kommunikator, som kan formidle kompleks viden.

Hesehus add-ons:

  • En sund og solid virksomhed i vækst med gode karrieremuligheder
  • Sociale aktiviteter året rundt inkl. fredagsbar hver fredag
  • Massageordning
  • Gode rabataftaler
  • Frokostordning + mellemmåltidsordning samt frugt og kaffe mm.
  • Mulighed for at købe aftensmad med hjem til hele familien
  • Familievenlige og fleksible arbejdstider
  • Flotte lokaler placeret centralt på havnen i Odense

Søg jobbet
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte search- og rekrutteringskonsulent Lise Randeris på 6314 5018 eller på job@hesehus.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Odense
keyboard_arrow_up
Startdato
07. oktober 2016
keyboard_arrow_down
Slutdato
06. november 2016
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse