Jobbet "Erfaren Scrum Master søges" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du erfaring med agil udvikling som f.eks. Scrum Master? Motiveres du af at udvikle og videreudvikle agile metoder i samarbejde med teamet? Og har du en nysgerrighed, der gør det naturligt for dig at sætte dig ind i nye fagområder, så du bedre kan forstå den hverdag, som teamet arbejder i? 
 
Hvis du kan svare ja til ovenstående, så har du her mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt R&D miljø, hvor du kommer med på en af de mest interessante udviklingsrejser inden for den danske finanssektor. Edlund er det IT firma, der har Danmarks stærkeste IT løsning inden for Liv & Pensions branchen. 
 
Om jobbet   
Edlund tager agile metoder og scrum seriøst, og har haft det som arbejdsmetode i mere end 8 år. Vi arbejder agilt i sprints med daglig stand-up, sprint-planning, refinement, demoer og retrospectives, men vi har også fokus på løbende at udvikle den agile udviklingsproces. Målet er at vores teams tager ansvar og bliver så innovative, selvkørende og effektive som muligt.  
 
Du får særdeles rig mulighed for at sætte dit aftryk på Edlunds agile set-up – både i det tværfaglige scrum master team, hvor dine bidrag er med til at udvikle os, og sikre en høj grad af modenhed, og i den fremdrift, som du dagligt skaber i tæt samarbejde med product owner, dine teams og ledelsen.  
 
Du kommer bl.a. til at arbejde med at:  

  • Koordinere og vidensdele med de øvrige scrum masters i R&D   
  • Køre scrum i distribuerede teams  
  • Strukturere, udvikle og sikre brugen af vores agile værktøjer, herunder Jira og MS Teams.  
  • Sikre kvalitet i afholdelse af bl.a. scrummøder   
  • Coache team, product owner og ledere i det agile setup   
  • Agere som servant leader   
  • Sikre vidensdeling i teamet   

Målet for vores team er, at de får ejerskab for udviklingsprocessen, og løbende udfordres til at udvikle og effektivisere deres måder at arbejde på, gennem eksperimenter, opfølgning og læring.   
 
Dine kvalifikationer  

  • Flere års erfaring med agil udvikling som f.eks. Scrum Master  
  • Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale 

Om dig   

  • Struktureret og god til at skabe overblik og se helheden  
  • Løsningsorienteret og handlekraftig  
  • Nysgerrig og motiveres af at skabe resultater i samarbejde med andre  
  • Naturlig autoritet der kan balancere sin gennemslagskraft med rollen som facilitator og coach for teamet  

Du bliver værdsat  
Edlund er en spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et uformelt miljø med særlig vægt på høj faglighed og sparring fra dybt engagerede og dygtige kolleger. Som medarbejder bliver du værdsat, og arbejdsmiljøet er prioriteret højt. For at skabe gode resultater skal vi også have det godt samme socialt. Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men tilbyder samtidig spændende udfordringer i en uformel og ubureaukratisk organisation, hvor vi vægter, at arbejdspladsen er et godt sted at være. Selvom tingene til tider går lidt stærkt, har vi det stadig sjovt. Samtidig tror vi på, at der skal være balance mellem privat- og arbejdsliv. Af samme årsag har vi fuld flekstid og tilstræber en 35-timers arbejdsuge i gennemsnit. Derudover tilbyder vi en god løn, overskudsdeling, sundhedsforsikring og pension.  
 
Vil du vide mere?  
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Mikkel Bollinger (+45 3615 0916) eller Anders Jerlöw (+45 3615 0944).  
 
Ansøgningsfrist: hurtigst muligt og senest d. 1. december 2018. Vi vil løbende indkalde kvalificerede ansøgere til samtale. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder