Skip to main content

COWI_railway

 

Vi har behov for fagligt stærke profiler til løsning af stadigt mere omfattende og komplicerede byudvikling- og infrastrukturprojekter. Er du en erfaren projektleder med godt markedsoverblik, så læs videre.

Vi søger dig, som vil være med til at udvikle afdelingen for veje på Sjælland samt udvide markedsandelen i Skandinavien, primært i Sverige.

COWI er en af Danmarks største rådgivere inden for infrastruktur, og vi har travlt med mange store og spændende projekter i Danmark, Skandinavien og udlandet. Udover flere vej- og baneprojekter i Sverige, Norge og Afrika er vi blandt andet rådgivere på adskillige vej- og motorvejsprojekter i og omkring København samt involveret i Letbaneprojektet omkring København og de kommende forbindelser over Storstrømmen og Femern Bælt. Vores projekter er omfattende og inkluderer ofte flere discipliner. Dine kompetencer og erfaring som tværfaglig projektleder vil derfor være til stor nytte i både nationale og internationale projekter.

Projektleder med interesse i veje
Du vil blive tilknyttet vores vejafdeling i enten Ringsted eller Lyngby, hvor vi beskæftiger os med større og mindre vejprojekter. Vi forestiller os, at du er uddannet som vejingeniør og har minimum 10 års erfaring med vejprojektering. Du har solid erfaring med projektledelse af infrastrukturprojekter og forstår at have overblikket, imens du samtidig kan arbejde med projektering af veje og motorveje.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte
Din markedsforståelse vil være til nytte i dit arbejde med komplekse planprocesser og projektledelsen heraf. Du vil understøtte forretningens udvikling og samarbejdet på tværs af afdelinger i COWI ved at skabe interne relationer og integrere vores 360 graders tilgang til projekterne. Herudover vil du være Key Account Manager for udvalgte kunder og have ansvar for at understøtte salg og markedsføring. Med dit overblik til at forestå og håndtere komplekse problemstillinger vil du også kunne identificere og sikre udviklingen af best practices i arbejdet.

Fagligt velfunderet og ambitiøs
Din baggrund:

  • Du er ingeniør eller har anden relevant uddannelse
  • Du har en god faglig ballast og kan dokumentere projektledelse af større infrastrukturprojekter, gerne fra entreprenørbranchen
  • Du har kendskab til udarbejdelse af anlægsoverslag og risikohåndtering
  • Kendskab til BIM og de forskellige design platforme, såsom InRoads, Novapoint, Civil3D eller lignende vil være en fordel.

Du kan kende dig selv i følgende:

  • Du er god til at planlægge, motivere og styre dit projektteam i mål
  • Du er resultatorienteret, handlingsorienteret med struktureret fokus på leverance
  • Du har faglig stolthed og har ambition om at være blandt de bedste
  • Du er udadvendt, entusiastisk og har lyst til at have kundekontakt
  • Du har personlig og faglig gennemslagskraft
  • Du arbejder selvstændigt, målrettet og struktureret og har humor og energi
  • Du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk og gerne også på engelsk og svensk
  • Kendskab til at arbejde i Sverige vil være en fordel.

COWI som arbejdsplads
Du vil få et spændende og udfordrende job, der giver dig stor frihed i et udviklende arbejdsmiljø. Du vil blive en del af et stærkt fagligt og internationalt miljø med mange forskelligartede projekter inden for veje og infrastruktur i både Danmark og Sverige, hvor din professionelle og personlige udvikling er i fokus. Du vil få nogle gode kolleger og arbejde i et inspirerende miljø præget af høj faglighed.

Interesseret? 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Allan Budolf, Project Director, Lyngby
Tlf.: 5640 8380
Mobil: 4176 8380

Laila Krytz, Market Director, Ringsted
Tlf.: 5640 1317
Mobil: 2936 7443

eller

Anders Christensen, Vice President
Tlf.: 5640 1278

Vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Ringsted / Lyngby
keyboard_arrow_up
Startdato
05. september 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
05. oktober 2017
phone
Kontakt
Allan Budolf
Tlf.: 5640 8380
work
Jobtype
Fastansættelse

Video

Jeg er interesseret


Når du trykker send, accepterer du samtidigt vores Brugerbetingelser
Hvis du ikke allerede har en konto på Jobfinder, opretter vi automatisk en for dig. Du modtager en email med flere oplysninger.