Jobbet "Erfaren projektleder til funderingsopgaver i Jylland" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Til vores projekter i Jylland søger vi en projektleder, der vil være med til at styrke sektionen. Du vil have fast base på vores kontor i Viby J, men din dagligdag vil i høj grad foregå ude på byggepladserne. Som projektleder får du ansvaret for at opstarte og lede byggeprocessen. Her vil du i tæt dialog med fagdisciplinerne planlægge, styre og holde tilsyn med de byggepladser, som du har ansvaret for.

Aarsleffs funderingssegment er specialister inden for byggegruber, havnekonstruktioner og fundering af infrastrukturanlæg. Vi driver projekter i ind- og udland ofte i samarbejde med et af vores egne datterselskaber.

Projektansvar med fokus på fagdiscipliner
Som vores kommende kollega skal du kunne lede projekter inden for alle vores discipliner, herunder rammede pæle og rør, indfatningsvægge som fx spuns, sekantpæle eller slidser samt jordankre og grundvandssænkning.

Du er ansvarlig for at gennemføre projekterne rettidigt i den ønskede kvalitet med overholdelse af sikkerheden og med fokus på økonomi og afrapportering.

Dine opgaver spænder bredt, og du vil bl.a. være ansvarlig for:

  • detailplanlægning i forhold til tid, materiel, leverancer og organisationen på de enkelte projekter
  • indkøb og forhandling med leverandører
  • opfølgning på produktionsbudget og rapportering af samme
  • kunderelationer i forbindelse med udførelsen
  • kalkulation af nye opgaver, når der er behov for det.

Du kommer til at lede produktionen i samarbejde med entrepriselederen og formanden på det enkelte projekt. Du er med til at sikre en konstruktiv dialog med projekternes interessenter herunder bygherre/hovedentreprenør. Du får hertil støtte fra specialister i vores designafdeling og vores fagsektioner.

Er du vores nye kollega?
Vi forventer, at du er god til at kommunikere og tilpasse dig forskellige faggrupper. Du er god til at motivere og inspirere dine omgivelser og vise retningen i opgaveløsningen. Derudover formår du at bevare overblikket med mange igangværende aktiviteter, og du tøver ikke, når der skal træffes en hurtig beslutning. Vi forventer ligeledes, at du:

  • er uddannet ingeniør eller konstruktør og har 5-8 års erfaring som projekt-/entrepriseleder gerne inden for funderings- eller anlægsarbejder
  • er teknisk velfunderet og kan sætte dig ind i projektgrundlaget og forholde dig kritisk dertil
  • trives med frihed under ansvar
  • har en naturlig flair for økonomi og overholdelse af aftaler.

I Aarsleff Fundering har vi et stort fokus på arbejdsmiljøet og ønsker at være bedst i branchen. Du skal derfor være med til at sikre, at opgaverne gennemføres forsvarligt i forhold til kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.

Nye udfordringer
Vi tilbyder dig et spændende job i en organisation med en flad struktur, hvor du vil få mulighed for at lede komplicerede funderingsprojekter og samtidig bruge dine kompetencer inden for projektledelse på konkrete projekter.

Et arbejde i Aarsleff Fundering har desuden:

  • et inspirerende arbejdsmiljø, hvor der er høj faglighed og mange specialkompetencer
  • en uhøjtidelig organisation, hvor vi i høj grad arbejder med frihed under ansvar
  • gode rammer for personlig og faglig udvikling – også på tværs af Aarsleff-koncernen.

Lyder det som noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte sektionsingeniør Magnus Brodersen på 2372 7925 for yderligere information.

Klik på Søg stillingen herunder for at sende din ansøgning. Vi ser frem til at modtage den snarest muligt og senest tirsdag den 13. juli 2021.

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har den rette kandidat.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.