Jobbet "Erfaren projektleder til energiproduktion" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du sikre fremtidens fjernvarmeforsyning?
Danmarks største varmepumpe i Kalundborg, stor varmepumpe på Bjergmarken Renseanlæg der udnytter varme fra spildevand i Roskilde, Nordeuropas største ORC anlæg i Hillerød, kølecentral i Københavns lufthavn energisymbioser og udvikling af nye forsyninger er bare nogle af de projekter, vi arbejder på i NIRAS. Vores aktiviteter på energi- og forsyningsområdet eksploderer, vi vinder markedsandele og satser på at opbygge vores energiafdeling til at matche samfundets behov for grøn og bæredygtig fjernvarmeproduktion.

Derfor har vi brug for dig, der har interesse for fag, fremdrift og forretningsopbygning indenfor varmeproduktionsområdet.  Vi søger en erfaren projektleder med en stærk faglighed inden for varmeproduktion i fjernvarmesektoren (Varmepumper, kedelanlæg og lign.) og med et solidt kendskab til -og et godt netværk indenfor den danske forsyningsbranche samt interesse for projektudvikling.

Din profil

  • Du er en erfaren M/K, gerne fra rådgiverbranchen
  • Du har en stærk energiteknisk faglighed og er optaget af energiområdets udvikling
  • Du har et bredt netværk i forsyningsbranchen, som du både vedligeholder og udvider
  • Du har erfaring med projektledelse af større projekter
  • Du har interesse for strategisk planlægning og udvikling af nye markeder
  • Du er god til at lytte til kunderne og går et skridt for at levere høj service
  • Du tænker fagligt og innovativt i dine løsninger
  • Du er vant til at afgive tilbud og trives med at skrive på dansk og engelsk

Som projektleder vil du:

  • Indgå som fag- eller projektleder med ansvar for oplæring og faglig udvikling af yngre medarbejdere
  • Forestå planlægning, projektering og etablering af  energianlæg
  • Være  en aktiv del af vores markedsføring og tilbudsskrivning i tæt samarbejde med resten af teamet
  • Blive tilknyttet vores forsyningsenhed, hvor vi har samlet alle forsyningsarter og arbejder med hele energi- og vandkredsløbet
  • Indgå i et team af erfarne projektledere og energieksperter inden for energi og forsyning på vores kontor i Allerød

Vi tilbyder
NIRAS byder dig velkommen i en dynamisk virksomhed, hvor vi er fagligt og markedsmæssigt førende inden for energi og forsyning.  Vores opgaver spænder lige fra planlægning til modellering, projektering, udbud, byggeledelse og tilsyn inden for energi- og forsyningssektoren.

Vores værdier - Vi lytter, vi lærer og vi leverer - er ikke noget, vi bare siger; det er den måde, vi arbejder på!

Vores organisation understøtter tværfagligt samarbejde, decentral beslutningskompetence og fokus på kunden. Derfor består vores forretningsenheder af højt specialiserede medarbejdere med meget forskellig baggrund.  Organisationen sikrer, at vi altid stiller med det fagligt bedste hold, også på tværs af geografi. Kunderne og markedet er tænkt ind i vores organisation. Det gør, at vi altid har fingeren på pulsen.

Kontakt os gerne
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Projektleder Christian Risborg på cri@niras.dk  eller telefon: 2888 5727

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Send ansøgning og CV senest 01.05.2020

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder