Jobbet "Erfaren projektleder til datacentre og industri" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren projektleder til datacentre og industri, Lyngby

I COWIs afdeling for industri har vi travlt med en række markante projekter bl.a. inden for datacenterindustrien. Vi søger derfor en erfaren projektleder til vores kontor i Lyngby. Vil du være en del af vores fagligt stærke hold? Så læs videre her.

Du bliver del af et velkonsolideret team med både erfarne og yngre kolleger, der samarbejder for at skabe mest mulig værdi for vores kunder. Vi løser nationale og internationale opgaver, og vores hverdag er dynamisk og afvekslende. Du vil organisatorisk referere til sektionsleder, Anders Lund Mathiasen, men dit daglige arbejde vil have mange kontaktflader, heriblandt især ansvaret for egne kunder og projekter. Du arbejder selvstændigt og formår i samarbejde med linjeledelsen at inddrage dine kolleger i opgaver du har ansvaret for bliver løst.

Projektleder med min. 5 års projektledererfaring
Vi forestiller os, at du er uddannet el-ingeniør med projekteringserfaring fra rådgiver- eller entreprenørbranchen. I dit nuværende job bestrider du f.eks. en projektlederstilling med ansvar for gennemførelsen af egne projekter og ansvar for egne kunder.

I industriafdelingen er datacenterprojekter typisk forankret hos os, og vi driver kundeforholdet og projektledelse på disse projekter, men vi leverer også projekt- og disciplinledelse samt fagspecialister til projekter forankret i andre forretningsområder af COWI, f.eks. hospitalsbyggerier og procesindustrien.

Dine primære arbejdsopgaver vil være inden for følgende områder:

  • Projektledelse og faglig ledelse
  • Elektriske lavspændingsanlæg
  • Forsyningssikkerhed og nødstrømsanlæg
  • Test, idriftsætning og optimering af forsyningsanlæg
  • Konceptstudier og kravsspecifikation.

Du har relevant projekterfaring som fagingeniør og projekt- og disciplinledelse på elektriske anlæg og måske erfaring med fagtilsyn på byggepladser fra tidligere i karrieren. Du forstår kunders behov og forstår at gøre projekterne bedre i tæt samarbejde med kunden.

Selvstændig, fleksibel og handlingsorienteret
Som person er du helhedsorienteret og tager ansvar for egne arbejdsopgaver og ønsker at bidrage til udviklingen af dine kolleger gennem projekterne. Du har et godt humør og har også lyst til at fortsætte din egen udvikling i et af Danmarks stærkeste el-faglige miljøer.

Herudover kan du genkende dig selv i følgende:

  • Du er god til at planlægge og organisere og du er vedholdende og struktureret i din arbejdsform
  • Du har lysten til at formidle viden
  • Du har tværfaglig indsigt og forståelse for at samarbejde på tværs er essentielt for vores succes
  • Du forstår at skabe respekt om din faglighed
  • Du motiveres af et højt fagligt niveau og sætter en ære i at levere høj kvalitet
  • Du er handlingsorienteret og har et godt overblik
  • Du er kundeorienteret - sætter en ære i at arbejde for kundernes bedste
  • Du er fleksibel, accepterer rejseaktivitet og har lyst til opgaver uden for kontoret.

COWI som arbejdsplads
Vi tilbyder et uformelt og tværfagligt arbejdsmiljø, der giver gode muligheder for faglig udvikling. Du vil få mulighed for at have indflydelse på dine opgaver og vi er kendetegnet ved:

  • Et miljø med høj faglighed og stort engagement
  • Et teambaseret arbejde i en afdeling med høj trivsel
  • Gode karrieremuligheder både nationalt og internationalt.
  • Som en naturlig del af din ansættelse vil du i samarbejde med din leder udarbejde en karriereplan, der fastsætter din personlige, faglige og ledelsesmæssige udviklingsmål.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Anders Lund Mathiasen
Sektionsleder, industri
Mobil: 4176 2316

Keld Almegaard
Senior Project Director, industri
Mobil: 2421 3908

Vi ser frem til at modtage dit cv og motiveret ansøgning som fortæller os lidt om, hvem du er, og hvad du gerne vil i en stilling hos COWI. Ansøgningsfrist: 1. september 2018

På grund af ferie er spørgsmål pr. telefon velkomne fra 30. juli 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder