Jobbet "Erfaren projektleder til byggeri" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren projektleder til byggeri i Esbjerg, Vejle eller Odense

Som førende rådgivningsvirksomhed skaber COWI værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger. Vi oplever en stigende efterspørgsel på vores byggeprojekter både nationalt og internationalt. Derfor søger vi nu en ambitiøs og erfaren projektleder til Byggeri i Esbjerg, Vejle og Odense - bliv en del af et fagligt stærkt projekteringsteam!

Vi tilbyder et spændende job i COWIs byggeriafdeling, hvor vi har fokus på at være først på markedet, præge vores projekter samt medvirke aktivt til realisering af byggeprojekter. Du er den rette kandidat til stillingen, hvis du har solidt kendskab til alle byggeriets faser og dokumenteret erfaring i styring og projektledelse af byggeprojekter.

Vidste du, at nogle af vores største og mest udfordrende projekter omfatter kulturbyggerier, koncerndomiciler, forskningsbyggerier, hospitaler, high rise, undervisningsbyggerier, underjordiske parkeringsanlæg, internationale produktionsvirksomheder, erhvervsbyggerier og boliger? Sammen løser vi komplekse og multidisciplinære opgaver. Også på tværs af vores andre udbudte rådgivningsdiscipliner inden for blandt andet fysisk planlægning, byudvikling, trafik, energi, industri og infrastruktur.

Er du en projektleder med flair for at påtage sig ansvar på komplekse byggeprojekter og har du lyst til at udvikle og styrke COWIs samarbejde med både kunder og samarbejdspartnere? Så vil du i vores team få et stærkt og dedikeret bagland til at sparre med og løse opgaverne i multidisciplinære teams. Du vil referere til sektionslederen, men dit daglige omdrejningspunkt vil være dine projekter og kunder.

Rådgivning, projektering og disciplinledelse
Du er uddannet ingeniør og har mere end 15 års erfaring som projektleder i byggeindustrien. Som projektleder i COWI får du ansvaret for forskellige typer og størrelser af byggeprojekter i alle projektets faser - lige fra idéfasen til endelig aflevering af byggeriet til kunde og/eller brugere. Det er derfor nødvendigt at du har bred erfaring og forståelse med kvalitetssikring og time-management.

Din hverdag bliver i høj grad præget af samarbejdet med kunder, arkitekter, entreprenører og dine kolleger på projektet. Du vil have ansvaret for økonomi og kvalitet på projekterne du leder, og du vil få stor frihed til at præge projekterne samt udvikle dine relationer til kunderne og samarbejdspartnerne.

Desuden kan du genkende dig selv i følgende udsagn:

  • Du er en stærk og opsøgende netværker, der kombinerer kommerciel forståelse med kundekontakt og projektledelse
  • Du har erfaring med styring af tid, økonomi og kvalitet samt et indgående kendskab til aftaleforhold og byggejura
  • Du er rolig, selvsikker og tillidsvækkende
  • Du evner at skabe resultater med kvalitet i overensstemmelse med aftalte mål
  • Du er en god, robust og motiverende leder overfor dine kolleger
  • Du har gennemslagskraft samt en udpræget sans for afslutning af projekter
  • Du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • Du har formfuldendte kommunikationsevner i skrift og tale på dansk og engelsk.

COWI som arbejdsplads
Vi tilbyder et spændende job, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad vi foretager os. Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode ansættelsesforhold, helbredssikring og fleksible personalegoder.

Vi har et godt socialt miljø, hvor vi arbejder udviklingsorienteret, og hvor sparring og videndeling er væsentlige elementer. Du får også rig mulighed for at påvirke din egen arbejdssituation, ligesom målrettede efteruddannelses- og udviklingsmuligheder også følger med jobbet.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Bo Stærk, Sektionsleder, Byggeri
Tlf.: 5640 8225

Vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning hurtigst muligt via "Ansøg" linket her på siden, da vi indkalder til interviews løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder