Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Erfaren projektleder til affalds- og ressourceområdet​ søges til vores kontor i Ørestad eller Odense 

Vil du spille en nøglerolle på affalds- og ressourceområdet, har du erfaring som projektleder, og er du klar på nye udfordringer i en stor organisation med mange muligheder?Så er her en enestående mulighed for at blive en del af Rambølls team indenfor affald og ressourcer.

Dine ansvarsområder som Projektleder
Vi søger en erfaren projektleder, som mestrer projektledelse fra planlægning til afslutning. Din affaldsfaglige baggrund skal være velfunderet og du skal have en bred erfaring indenfor affaldsområdet. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores kunder og et team af specialister placeret på Rambølls forskellige lokaliteter i Danmark.

Du skal være handlekraftig, resultatorienteret og proaktiv i din tilgang til opgaver og kunder, og være indstillet på at styrke og udvikle affaldsområdet til gavn for vores kunder og Rambøll. Hos Rambøll vægter vi samarbejde, udvikling og koordinering med kolleger højt, og så hjælper det, hvis du har let til smil og trives godt i et uformelt og fagligt stærkt miljø.

I Rambøll arbejder vi bredt med affaldsopgaver, og vi løser blandt andet opgaver for vores kunder der relaterer sig til:

  • Affaldsplanlægning og udarbejdelse af stratgier og handleplaner
  • Analyser og benchmarking indenfor affalds- og ressourceområdet
  • Udvikling og implementering af affaldsordninger
  • Udbud bl.a. af indsamling og behandling af affald
  • Rådgivning i forhold til sortering, oparbejdning og behandling af affald
  • Design af genbrugspladser og håndtering af bygge- og anlægsaffald

Dit ansættelsessted bliver på enten på vores kontor i Ørestad eller Odense.

Dig og dine kompetencer
Du brænder for affalds- og ressourceområdet og du har mindst 3-4 års erfaring indenfor feltet. Du motiveres af kontakten med kunderne og er god til at afklare kundernes behov i forhold til opgaveløsningen, samt at have ansvar for projektledelse og koordinering af såvel små som store opgaver.

Du trives med en fleksibel hverdag, hvor det i høj grad er dig selv der sætter dagsordenen, og hvor du selv er med til at skabe og definere din rollebeskrivelse.

Vi forventer yderligere at du:

  • Har en akademisk uddannelse, eller har en anden relevant faglig baggrund
  • Har gode sproglige kundskaber indenfor både dansk og engelsk, såvel skriftligt som mundtligt
  • Har erfaring som projektleder

Bliv en del af affaldsgruppen
Du vil indgå i et team af passionerede medarbejdere, der har bred erfaring indenfor affalds- og ressourceområdet og som er vant til at arbejde på tværs af organisationen i et større netværk af medarbejdere der arbejder indenfor ressourcedagsordenen. Gruppen er del af en større miljøafdeling, som består af 24 dygtige, fagligt engagerede medarbejdere, hvoraf 3 har arbejdsplads i Odense, mens de resterende har arbejdsplads i Ørestaden. Afdelingen leverer faglig rådgivning indenfor forurenet jord, bygningsregistrering og ressource- og affaldsområdet til såvel private som offentlige kunder. Tonen er uformel og afslappet med fokus på inddragelse, og fælles optimale løsninger.

Rambølls globale forretningsenhed (Environment & Health) omfatter mere end 2.100 medarbejdere placeret på vores kontorer rundt om i Danmark og globalt. Der løses ofte opgaver på tværs af faglighed, funktioner og geografi.

Om at arbejde hos Rambøll 
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede - vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da Jesper Bøttcher, på telefon
+45 5161 5813. 
Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”ansøg”. Send din ansøgning inden 31. januar 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København S/Odense
keyboard_arrow_up
Startdato
21. december 2016
keyboard_arrow_down
Slutdato
31. januar 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse