Gå til hovedindhold

Erfaren projektleder inden for vandløbsområdet (29053)

COWI har gang i rigtig mange spændende projekter inden for vandløb, natur og klimatilpasning - vil du være med til at løfte unikke 360°-løsninger og udfordringer?

Vi søger en ambitiøs og markedsorienteret projektleder med interesse for vandløb, natur, ådale, vådområder, biodiversitet, grundvand og klimatilpasning.

Som projektleder hos os kommer du til at arbejde med helhedsorienteret vandhåndtering, naturgenopretning og klimatilpasning. Kan du lide at løfte og varetage projektlederrollen på tværs af disse discipliner, så er dette muligheden!

Du vil blive en del af afdeling Vand og natur på 150 medarbejdere fordelt på kontorerne Odense, Vejle, Aarhus, Holstebro, Aalborg, Ringsted og Lyngby. Vi ansætter, der hvor det passer dig bedst. Du vil referere til sektionslederen for området, men dit daglige omdrejningspunkt vil være dine projekter og kunder.

Stor faglig kompetence inden for vandløb og ådale
Du har stor erfaring med projektering og tilsyn samt projektledelse. Du er meget gerne et fagligt fyrtårn med et stort netværk, og kan i perioder være opsøgende og udvide COWIs tilstedeværelse med fokus på markedsandel og ekspertise.

Din erfaring ligger inden for samspillet mellem hydraulisk påvirkning af vandløb/natur/vådområder og klimamæssige hændelser. Du har kendskab til de recipientmæssige vurderinger som knytter sig til disse hændelser, herunder hydrauliske modelberegninger og naturmæssige påvirkninger.

Ud fra en grundlæggende hydraulisk forståelse kan du rådgive herom og forestå projektering og design af fysiske ændringer af vandløb, våd natur heriblandt også tiltag til klimasikring langs vandløb/vådområder. Desuden brænder du for projektledelse med inddragelse af mange interessenter.

Kompleksitet og projektering er lige dig

  • Du arbejder helhedsorienteret og evner at overskue komplekse processer inden for alle former for vandhåndtering, natur og klimatilpasning
  • Du har et stort netværk inden for den kommunale og statslige administration af vandløbsopgaver
  • Du er god til at etablere eksterne og interne relationer, der understøtter forretningens udvikling og samarbejdet på tværs
  • Du er teknisk velfunderet og har grundlæggende forståelse for vandløbshydraulik og samspillet mellem vandløb, grundvand og natur
  • Du er markedsorienteret og initiativrig, og er god til at håndtere kontakt til kunder og entreprenører
  • Du kan identificere og sikre udviklingen af "best practices" inden for vandløb, natur, ådale, vådområder og klimatilpasning med vand som merværdi
  • Du har gerne erfaring med tilsyn.

Du går forrest og vil se resultater

  • Du har lyst til at gøre en positiv forskel for natur og vandmiljø
  • Du er resultatorienteret og har fokus på høj kvalitet
  • Du har stor faglig stolthed og en ambition om at være blandt de bedste
  • Du har lyst til at arbejde på tværs af fagområderne
  • Du har gode samarbejdsevner, er god til at skabe og udvide netværk
  • Du kan motivere dine kollegaer og gå forrest
  • Du kan formulere dig godt, såvel skriftligt som mundtligt på dansk og har et godt kendskab til engelsk
  • Du arbejder målrettet, fokuseret og struktureret.

COWI som arbejdsplads 
Vi tilbyder et spændende job, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad vi foretager os.

Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode ansættelsesforhold, helbredssikring og fleksible personalegoder. Vi har et godt socialt miljø, hvor vi arbejder udviklingsorienteret, og hvor sparring og videndeling er væsentlige elementer. 

Du får rig mulighed for at påvirke din egen arbejdssituation, ligesom målrettede efteruddannelses- og udviklingsmuligheder også følger med jobbet. 

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Carsten Fjorback, Udviklingschef Klimatilpasning
Vand og natur, vest
Mobil: 4176 4266

Torben Ebbensgaard, Senior projektleder
Vand og natur, vest
Mobil: 4176 7695

Vi indkalder løbende til interviews, så vi glæder os til at modtage dit cv og ansøgning hurtigst muligt.

Hvis du kan se dig selv i jobbet, og er det helt rigtige match, så tøv ikke med at tage kontakt til os for at høre mere. Også selvom du ikke lige har tid til at få opdateret dit cv og skrevet en ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

location_on
Arbejdssted
Lyngby - Vejle - Aalborg - Aarhus - Odense - Holstebro - Ringsted
keyboard_arrow_up
Udgivet
22. marts 2018
keyboard_arrow_down
Slutdato
01. maj 2018
phone
Kontakt
Carsten Fjorback
Tlf.: 4176 4266
work
Type
Fastansættelse

Jeg er interesseret


Vis din interesse for dette job ved at udfylde og indsende denne formular.


Jobfinder deler kun dine oplysninger med ansættende virksomhed, som kan kontakte dig for en uforpligtende samtale, hvis dine kvalifikationer passer til jobbet.

Når du trykker send, accepterer du samtidigt vores Brugerbetingelser
Hvis du ikke allerede har en konto på Jobfinder, opretter vi automatisk en for dig. Du modtager en email med flere oplysninger.