Jobbet "Erfaren projektleder inden for afløbsområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren projektleder inden for afløbsområdet (29056)

COWI er i dag i robust udvikling og leverer solide resultater. Der er udsigt til en fortsat stor tilgang af spændende og udfordrende projekter og vækst i det nuværende marked betyder, at vi søger en dedikeret projektleder til vores kontor i Aalborg, Århus, Vejle, Esbjerg eller Odense indenfor afløbsområdet til afdelingen for vand og natur - kunne det være noget for dig?

COWI har rigtig travlt på afløbsområdet og som projektleder hos os, kommer du til at arbejde med afvanding i et stærkt fagligt miljø og med nogle af de mest højaktuelle projekter i branchen. Jobbet byder ligeledes på spændende tværfaglige projekter, hvor der samarbejdes med COWIs andre fagdiscipliner f.eks. inden for vej- og baneområdet, byggeri, havnebyggeri, broer mv, og hvor der dermed er mange grænseflader, der skal koordineres.

Du vil blive en del af afdeling Vand og natur på 150 medarbejdere fordelt på kontorerne Odense, Vejle, Aarhus, Holstebro, Aalborg, Ringsted og Lyngby. Du vil have base på et af vores kontorer i Aalborg, Århus, Vejle, Esbjerg eller Odense og dermed være tilknyttet sektionen Vand og natur, Vest. Du vil referere til sektionslederen for området, men dit daglige omdrejningspunkt vil være dine projekter og kunder.

Din faglighed skaber værdi
Vi forestiller os, at du er teknisk og fagligt velfunderet og uddannet som afløbsingeniør med minimum 10 års erfaring inden for afvandingsområdet, med projektering, tilsyn og byggeledelse. Du er et fagligt fyrtårn med et stort netværk, og forstår at være opsøgende og udvide COWIs tilstedeværelse med fokus på markedsandel og ekspertise.

Du har solid erfaring med projektledelse, herunder ifm. separatkloakering i byområder, saneringsprojekter, LAR, klimatilpasning, pumpestationer, bassiner, 360 graders helhedsorienteret tænkning mv. Du har desuden erfaring med projektering af afvanding i 3D CAD-platforme.

Herudover brænder du for at arbejde med detaljeret design og bygning af komplekse afvandingssystemer med mange interessenter. Du har i dine tidligere ansættelser arbejdet som specialist på både store og små afvandingsprojekter.

Yderligere faglige kompetencer:

  • Du er teknisk velfunderet og har god hydraulisk forståelse
  • Du kan identificere og sikre udviklingen af "better practices" inden for afvanding
  • Du har kendskab til og kan anvende CAD-projekteringsværktøjer
  • Du har markedsforståelse og er initiativrig, og god til at håndtere kontakt til kunder og entreprenører.

Du vil nå mål og se resultater:

  • Du er resultatorienteret med fokus på høj kvalitet
  • Du har faglig stolthed og har ambition om at være blandt de bedste
  • Du har gode samarbejdsevner og kan nemt samarbejde med forskellige faggrupper
  • Du arbejder selvstændigt, målrettet og struktureret
  • Du har gode kommunikative egenskaber på både dansk og engelsk.

COWI som arbejdsplads 
Vi tilbyder et spændende job, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad vi foretager os.

Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode ansættelsesforhold, helbredssikring og fleksible personalegoder. Vi har et godt socialt miljø, hvor vi arbejder udviklingsorienteret, og hvor sparring og videndeling er væsentlige elementer.

Du får også rig mulighed for at påvirke din egen arbejdssituation, ligesom målrettede efteruddannelses- og udviklingsmuligheder også følger med jobbet.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Karina Buus, projektchef, Aalborg
Vand og natur, vest
Mobil: 2948 7945

Peer Vandsø, Sektionsleder, Vejle/Esbjerg/Odense
Vand og natur, vest
Mobil: 4176 1862

Carsten Fjorback, Udviklingschef - Klimatilpasning, Aarhus
Vand og natur, vest
Mobil: 4176 4266

Vi indkalder løbende til interview, så vi glæder os til at modtage dit cv og ansøgning hurtigst muligt.

Hvis du kan se dig selv i jobbet, og er det helt rigtige match, så tøv ikke med at tage kontakt til os for at høre mere, også selvom du ikke lige har tid til at få opdateret dit cv og skrevet en ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder