Jobbet "Erfaren projektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du indtager som projektleder i distributionsafdelingen hos Fjernvarme Horsens sammen med 14 dygtige, engagerede og selvkørende kolleger en nøgleposition i en stærkt ekspanderende forsyningsvirksomhed. Du vil stå i spidsen for anlægs-projekter, der bidrager til udviklingen af distributionsnettet i forbindelse med gennemførelsen af danmarkshistoriens største fjernvarmekonverteringsprojekt - omfattende ca. 250 km ledninger og tilslutning af mere end 10.000 kunder. 

Dine succeskriterier som projektleder er, at:

  • Du når i mål med projekterne som aftalt - med fokus på timing samt et skarpt øje på økonomi og optimal kvalitet.
  • Du af vores leverandører og samarbejdspartnere bliver oplevet som en løsningsorienteret, robust og professionel repræsentant for Fjernvarme Horsens. 
  • Du handler efter devisen, at ”jeg er først i mål, når vi alle er i mål” og bidrager positivt til samspillet, fællesskabet og gejsten.

Du bidrager med din erfaring med at lede anlægsprojekter med forskelligartede interessenter til at det samlede konverteringsprojekt realiseres i rette kvalitet - inden for aftalt tid og budget. Du er en aktiv medspiller ved nytænkning og innovation i vores stræben efter at udvikle smartere distributionsløsninger.

Opgaven 
Som projektleder for anlægsprojekter er din opgave, at:

  • Lede projekter og foretage proaktiv projektstyring af projekter i størrelsesordenen 50 - 100 mio. kr.
  • Løbende afstemme den kritiske vej for anlægsprojekter og fremdrift, så projekterne lander økonomisk, kvalitets- og tidsmæssigt inden for rammerne
  • Følge op og være i dialog med interessenter, leverandører, entreprenører 
  • Koordinere på tværs af projekter og organisationen og indgå aktivt i samspillet med de andre projektteams
  • Projektere gennem hydrauliske modeller og værktøjer
  • Udbud og kontrahering
  • Myndighedsbehandling

Profil
Du er:

  • Teknisk uddannet og har relevant teknisk erfaring - gerne med større anlægsopgaver inden for forsyningsområdet. 
  • Erfaren projektleder af anlægsprojekter.
  • God til at skabe overblik over projektet og fastholde det
  • Skarp på proaktiv økonomistyring af projekter.
  • Robust og rummelig - når du står fast på det væsentlige, samtidig med at du finder løsningerne i praksis.
  • God til at arbejde selvstændigt og er samtidig en team-player, der tænker ”Vi”.

Fjernvarme Horsens tilbyder dig
Mulighed for at gøre en forskel i en af danmarkshistoriens største samlede fjernvarmekonverteringsprojekter. 

En afvekslende og fagligt udfordrende arbejdsdag i rollen som projektleder, hvor du styrer projekter frem til idriftsættelse.

Et dynamisk og uformelt miljø, med ”højt til loftet”, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden og indgå i tæt samarbejde også med eksterne interessenter og entreprenører.

Attraktive ansættelsesforhold, der afspejler, at vi lægger vægt på, at der er harmoni mellem arbejdsliv og privatliv. 

Løn- og ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling og vi tilbyder en attraktiv lønpakke. Tiltrædelse senest 1. marts 2019.

Ansøgning og proces
Ansøgning sendes via "Ansøg" linket senest 1. januar 2019, kl. 12:00 - skriv ”Projektleder” i emnefeltet. 
1. samtaler: 15. januar 2019 i Horsens. 
Der gennemføres personlighedstest inden 2. samtalen.
2. samtaler: 23 januar 2019 i Horsens.
Du skal kunne dokumentere en ren straffe- og børneattest.

Yderligere oplysninger
Er din nysgerrighed vakt, så ring til distributionschef Jørgen Krum på telefon 5153 7209 eller konsulent Niels Crone Madsen, Crone Consulting på telefon 2332 3103. 

Du kan evt. læse mere om Fjernvarme Horsens på www.fjernvarmehorsens.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder