Jobbet "Erfaren projektleder " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren projektleder med sans for kundefokus og automatiserede løsninger

Brænder du for at lave løsninger, som letter ansøgningsprocessen og effektiviserer sagsbehandlingen, så både vi og vores kunder kan frigøre tid? Har du mod på kompleks interessenthåndtering, der omfatter både vores kunder, vores forretningsenheder, vores juraenhed og øvrige teams i IT? 
 
Kom og vær med. Hos os handler det om alt fra landbrugsstøtte til fredningsbælter, Karnov, kommunikation og digitalisering. Vi søger lige nu en ny kollega til en af statens største IT-afdelinger, hvor vi understøtter udbetaling af tilskud for ca. 10 mia. årligt. 
 
Hos Landbrugsstyrelsen er vi i gang med implementeringen af vores nye meget omfattende digitaliseringsplan. Planen bygger oven på solide resultater i de tidligere strategier bl.a. vedrørende effektiv systemforvaltning og omfattende digitalisering. Planen er meget ambitiøs og vil frem mod 2022 understøtte, at vi kan levere løsninger hurtigere og i en endnu bedre kvalitet til vores kunder og brugere, herunder for vores miljørelaterede arealtilskudsordninger.   
 
Du mestrer balancen mellem IT og mange interessenter   
Som projektleder får du ansvaret for at implementere vores miljørelaterede arealtilskudsordninger med en høj automatiseringsgrad og med geospatiale ansøgninger. Her gælder det om at have fingeren på pulsen ift. organisationens behov. Samtidig gælder det om at få omsat kundernes behov til en løsning, der er teknisk mulig, og som kan matche høje krav til automatisering, stabilitet og svartider. 
 
Du får en unik chance for at gå forrest i et vigtigt strategisk projekt i et uformelt miljø præget af høj faglig stolthed. Det gælder både om at være åben for forslag og ideer, ligesom det gælder om at have modet til at udfordre og sige nej.   
 
IT-centeret - vi er kernen i, at styrelsen når i mål med en ambitiøs digitaliseringsplan   
Stillingen er i IT-enheden for Opsætning i Team IT Arealtilskud. I enheden er vi 46 fastansatte, heraf 10 i Team IT Arealtilskud. Herudover er der eksterne konsulenter tilknyttet Team IT Arealtilskud arbejder med konfigurering af kortlag i et GIS baseret rammesystem IMK samt opsætning af portalløsninger samt sagsbehandlerløsninger til arealbaserede tilskudsordninger i et CAP rammesystem. Teamet arbejder også med tværgående opgaver som brevopsætning samt udarbejdelse af bl.a. ledelsesrapporter, diverse dataudtræk og projektledelse.   
 
Vi har brug for en projektleder, som kan være med til at bringe vores kompetencer i spil i et af styrelsens ambitiøse projekter i digitaliseringsstrategien - P1 Automatisering af Økologisk Arealtilskud og Pleje af Græs ordningerne. Vi tør godt love dig både udfordringer og ansvar i projektlederstillingen.   
 
Som projektleder hos os arbejder du efter en projektmodel, og du bliver en del af et projektlederforum, hvor der er mulighed for sparring og erfaringsudveksling.   
 
Landbrugsstyrelsens IT er organiseret med en underdirektør, 3 enhedschefer og 8 teamledere. Hvert team har entydigt ansvar indenfor opgaveporteføljen. Vi arbejder i et tæt ledelsesfællesskab på tværs af enheder og teams i IT, hvor hjælpsomhed, samarbejde, ansvarlighed og vidensdeling er i højsædet. Vi er ca. 130 medarbejdere. Der er en forventning om, at IT-området vil vokse over de kommende år, da digitalisering og automatisering skal bidrage væsentligt til, at styrelsen kommer i mål med en ny forretningsstrategi 'Nemt, enkelt og til tiden'.   
 
Vi prioriterer at have et spændende fagligt miljø med god ledelse, godt kollegaskab og gode udviklingsmuligheder - både personlig og faglig efteruddannelse og vi nyder godt af motionsrum, sund kantine, fleksible arbejdstider m.v.   
 
Din baggrund - en brobygger   
Vi forestiller os, at du har projekterfaring og med at lede it-projekter. Det er afgørende, at du har erfaring med at koble forretning og teknik, at du er en effektiv og samarbejdende brobygger mellem mange interessenter og kan skabe fremdrift og bringe dine budskaber igennem både mundtligt og skriftligt.   

Vi forventer, at du:   

  • Har erfaring med at lede lignende projekter   
  • Er god til at etablere tillidsskabende relationer   
  • Trives med projektarbejde og er god til at samarbejde med forskellige typer af projektdeltagere   
  • Skaber fremdrift via samarbejde   
  • Arbejder struktureret og selvstændigt og drivende   
  • Er en god formidler, skriftligt og mundtligt   
  • Lyder det spændende og vil du vide mere?   

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret enhedschef Marie-Louise Otte på tlf. 4189 2536 eller Teamleder Ib Spanggaard på tlf. 2513 8591.   
 
Ansættelsesvilkår   
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.   

Stillingen ønskes besat snarest muligt.   
 
Ansøgning   
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og eventuelle referencer, senest søndag d. 18. februar 2018. Du søger stillingen via "Ansøg" linket.   
 
Der vil i forbindelse med rekrutteringsprocessen indgå en skrivetest.   
 
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise en privat straffeattest, der er uden strafbare forhold af betydning for stillingen.   
 
Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder