Jobbet "Erfaren programleder til spændende it-moderniseringsprojekt i STAR" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Evner du at bygge bro mellem politik, faglighed og leverandørstyring? Og brænder du for at skabe synlige resultater? Så er du måske vores nye programleder i Digitalisering og Support, DOS. 

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for – ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.  

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt, hvad vi beskæftiger os med, kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på én gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.  

Du kan læse mere om os på www.star.dk​

Vil du være med til at sætte den strategiske retning for et stort og spændende it-moderniseringsprogram?
Som programleder for "STAR's it-moderniseringsprogram, står du i spidsen for et stort nyt program for modernisering af STAR's it-portefølje over de næste fem år. Moderniseringen omfatter vores kernesystemer Jobnet, VITAS og Det Fælles Datagrundlag, som er integreret med it-systemer i kommuner og a-kasser via en omfattende webservicegrænseflade. Systemerne er helt centrale for beskæftigelsesindsatsen i Danmark og omfatter selvbetjeningsløsninger til borger og virksomheder, samt sikrer et landsdækkende realtime opdateret fælles datagrundlag. Formålet med moderniseringsprogrammet er, at fremtidssikre it-porteføljen gennem etablering af en ny fælles driftsplatform og modernisering af kernesystemerne på den nye platform.

Vi har samlet vores it-leverandører på samme adresse i STAR City, for at sikre et tæt samarbejde i en agil udviklingsproces. Du bliver en del af et erfarent hold af it-arkitekter, it-specialister, product owners og projektledere, med ansvar for digitaliseringen af beskæftigelsesområdet.

Du får ansvaret for:

  • Den daglige styring af it-moderniseringsprogrammet og den løbende rapportering til Statens it-råd.
  • Bidrage med strategiske overvejelser ift. styring af moderniseringsprogrammet. Herunder teknisk sparring og indgå i at designe aktiviteter og spor i moderniseringsprogrammet.
  • Etablering af ny driftsplatform og koordinering af en række moderniseringsprojekter.
  • Enkelte delprojekter i programmet.
  • Agil it-leverandørstyring i et unikt samarbejde mellem STAR, én systemforvalter og tre udviklingsleverandører i "STAR City".

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med programstyring eller projektledelse af store kritiske it-projekter.
  • Erfaring med it-modernisering, it-arkitektur og design af driftsmodeller. 
  • Erfaring med udarbejdelse af program og projektstyringsdokumenter og roadmaps.
  • Er teknisk stærk og har en solid faglig tyngde ift. at stå i sidsen for it-modernisering.
  • Er faglig og metodisk stærk og kan arbejde strategisk og taktisk.
  • Skaber gode samarbejdsrelationer ift. både interne og eksterne interessenter.
  • Udadvendt, med flair for kommunikation både mundtligt og skriftligt.
  • En relevant videregående uddannelse.
  • En certificeret projekt/grogramlederuddannelse.

Vi finder løsninger sammen
Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling.  Vi vil gerne have, at du starter senest den 1. oktober 2021.

Du bliver ansat som chefkonsulent efter overenskomsten for akademikere i staten.

Dit daglige arbejdssted er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø, samt i STAR City Gærtorvet 1-3, Carlsbergbyen, 1799 København.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Digitaliseringschef Mette Jørgensen på tlf.nr. 72217540.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 5162 2762.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 8. august 2021.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.