Jobbet "Erfaren produktionsleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du motiveret af at have en central rolle i gennemførelsen af store renoveringsprojekter? Kan du lide at møde udfordringerne i øjenhøjde? Og ikke altid vide, hvad der gemmer sig bag den næste væg? Så er du måske den produktionsleder, vi er på udkig efter til vores team i Midtjylland.

Renovering & Egenproduktion udfører blandt andet boliger, domiciler, hospitaler, skoler, kultur- og sportsfaciliteter, storcentre, biotek- og medicinalbyggerier. Vores målsætninger i afdelingen er altid at aflevere et byggeri til kunden uden fejl og mangler og at sikre en byggeproces med høj kunde- og medarbejdertilfredshed og med et godt økonomisk resultat.

Du bliver en del af et større team af projektledere, entrepriseledere og produktionsledere, hvor du vil opleve, at tæt samarbejde er omdrejningspunktet, og at teamets stærke sammenhold også er vejen til de bedste resultater og en forudsætning for, at du lykkes som produktionsleder.

Opgaver og ansvarsområder
Dit første konkrete projekt er beliggende i det centrale Aarhus og er et ældre bygningsværk, som omdannes til boligbyggeri i seks etager med i alt 85 lejligheder.

I rollen som produktionsleder vil du have varierende opgaver inden for styring af egenproduktion, planlægning, kvalitetsstyring, arbejdsmiljø og økonomi, samtidig med at du har en bred kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Du vil have den daglige ledelse af formændene og de timelønnede på pladsen, og du vil blive budget- og resultatansvarlig for mindre projekter i afdelingen. Du bliver en central del af et team på de større byggesager.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • koordinering af byggeplads, hvilket omfatter egenproduktion, planlægning, styring og byggepladskoordinering
  • styring og opfølgning på tidsplan, økonomi og kvalitet
  • sikring af overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav
  • håndtering af kontakten til bygherrer, myndigheder og rådgivere
  • indgåelse af underleverandør– og entreprenøraftaler
  • intern rapportering og koordinering

Du vil være tilknyttet vores kontor i Risskov og vil primært løse opgaver i Midtjylland.

Læs også sektionsdirektør Peter Rantil Smiths 4 gode gåde til at beskæftige sig med renovering

Om dig
Vi forstiller os, at du er uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende, eventuelt suppleret med en håndværksmæssig uddannelse. Du har arbejdet mindst 5 år som produktionsleder i en tilsvarende stilling og har derigennem opnået erfaring med ovennævnte opgaver og ansvarsområder.
Vi lægger vægt på, at du er en dygtig kommunikator, som stræber efter et tæt samarbejde, både internt og eksternt. 

Du er bevist om, hvad det kræver af dig at gennemføre opgaverne på bedst mulig måde for alle parter. Du har en stram styring af opgaverne og kan bevare overblikket, så du er på forkant ved opgaveløsningen og griber ind, hvis nødvendigt. Du er selvkørende og formår løbende at kvalitetssikre, således at fejl og mangler minimeres. Derudover er det vigtigt, at du brænder for at motivere og udvikle din projektorganisation, da graden af succes afhænger af teamet som helhed. 

Vi tilbyder
Du vil blive en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau og en god omgangstone. Vi har inspirerende og komplekse opgaver, tværfaglige projekter og fagligt dygtige kolleger, og vi lægger vægt på at samarbejde og spille hinanden gode. Hos os vil du få rig mulighed for personlig udvikling med udgangspunkt i din egen udviklingsplan.

Ansøgning
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte produktionschef Mads Peter Lautrup på telefon 2270 9296.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV via vores website. Vi holder løbende samtaler med henblik på snarlig tiltrædelse.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.