Jobbet "Erfaren Product Owner til agil udvikling: Vil du være i førertrøjen for et at de vigtigste produkter for integration mellem SKAT og samfundet?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du vil stå i spidsen for teamet som arbejder med integration, mere præcis vil din rolle være med til at bane vejen for hvordan Skatteforvaltningens IT hænger sammen med samfundet.

Vores afdeling
Kontoret Integrationsplatforme og Brevkomponenter er et kontor i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST). Vi har ansvaret, for de integrationsløsninger vi ønsker at benytte til at bygge fremtidens skattevæsen, og vi anvender de nyeste teknologier til at bygge dem.

Desuden er det fra vores systemer at al kommunikation fra Skatteforvaltningen til alle borgere og virksomheder flyder, idet vi har ansvaret for de komponenter der producerer og distribuerer breve og anden kommunikation via Digital Post eller fysisk print. Vi anvender SAFe rammeværket i vores dagligdag til at styre vores produktudvikling og lede vores arbejde.

En medarbejder udtaler: ”Vil tilbyder et team med skarpe kollegaer som har et højt engagement for produktet. Der er en god og tillidsfuld atmosfære, og skønne kollegaer i hele afdelingen”

Om stillingen
Vi er et team med forskellige baggrunde og opgaver, men vægter at opgaverne løses i fællesskab. Vi har brug for dig til at sidde for bordenden og drive beslutningerne fremad.

Dine opgaver vil være alsidige, bl.a. inden for følgende ansvarsområder:

  • Ansvarlig for at sikre alignment mellem strategi og eksekvering i samarbejde med Business Owners, Release Train Engineer, arkitekter og andre interessenter
  • Definere user stories og prioritere teamets backlog med henblik på at optimere den forretningsværdi, teamet leverer
  • Tage stilling til om user stories er done, sikre forretningsmæssige afklaringer for teamet og stå til rådighed for teamet for uddybning af opgaver under leverancen for at sikre fokus, retning og fremdrift
  • Afstemme backlog-prioriteringer med  ART-ledelsen
  • Kommunikere overordnede mål og forretningsmæssig fremdrift over for interessenterne, herunder Business Owner og eskalere eventuelle forretningsmæssige udfordringer til ART-ledelsen.

Om dig 
Du kan dokumentere erfaring fra en Product Owner rolle i en større privat eller offentlig organisation, og din forretningsmæssige forståelse stammer fra involvering i komplekse it-projekter.

Du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor it eller er generalist med flere års erfaring fra it. Du har et solidt kendskab til og interesse for it-udvikling.

Som person er du både visionær og praktisk – du kan se slutmålet og den realistiske vej frem. Du har en naturlig autoritet og kommunikerer klart og tydeligt, hvilket skaber tillid, engagement og følgeskab.

Det vil være en fordel hvis du har erfaring med SAFe eller Scrum.

Ansøgning og ansættelse
Ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser bedes sendt via linket ”Ansøg” senest søndag den 05. 06. 2022 Der afvikles 1. samtaler løbende og 2. samtaler forventes afviklet i uge 24.

Der anvendes personlighedstest i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kontorchef Morten Kvist på tlf. +45 72376401

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.