Jobbet "Erfaren procesingeniør til entrepriseprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at designe fremtidens spildevandsanlæg, og har du ambitioner om at gøre en håndgribelig forskel for samfundet og klimaet? Så har du alle muligheder for at få dine ønsker opfyldt hos os i Krüger.

Vi synes at spildevandsområdet er vanvittigt spændende og fyldt med fantastiske muligheder, der kan være med til at løse nogle af de store klima- og miljømæssige udfordringer verden står overfor. 

Som Procesingeniør hos os er dit overordnede mål at hjælpe kunderne med at udvikle fremtidens vandbehandlingsanlæg fra idé til færdigt anlæg - uanset om du optimerer et eksisterende anlæg eller er med til at udvikle et nyt.

Du bliver ansvarlig for at definere og designe procesanlæg i relation til totalentrepriser, og du skal således have en solid og bred forståelse for de procestekniske aspekter herunder:

  • Indgå som procesansvarlig på entrepriseprojekter og derigennem sikre de rigtige procesmæssige løsninger samt koordinering med projektledelsen og de andre fagkoordinatorer i projekterne
  • Indgå i dialog med kunderne omkring ønsker, behov, muligheder og konkrete løsninger
  • Deltage i oplæring af kollegaer på projekter for at give din store viden videre

Dine primære opgaver bliver at:

  • Dimensionere og optimere nye renseanlæg samt udarbejde funktions- og styringsbeskrivelser
  • Analysere og vurdere procesresultater
  • Idriftsætte renseanlæg, hovedsagelig i Skandinavien. Jobbet vil derfor i perioder indebære rejseaktivitet
  • Udarbejde notater og rapporter på dansk og engelsk, som f.eks. underbygger procesberegninger og -vurderinger
  • Indgå med procesviden på rådgivningsopgaver med optimering og udbygning af eksisterende renseanlæg

Du er miljøingeniør, kemiingeniør eller lignende og har viden om kemiske og biologiske processer
Du har dit tekniske fundament på plads med en uddannelse som procesingeniør, miljøingeniør eller kemiingeniør. Med mindst 5 års erfaring med entrepriseprojekter, har du et særligt godt kendskab til de kemiske og biologiske processer, der anvendes ved spildevandsrensning og vandbehandling generelt. Er du nyuddannet og brænder for at bruge din teoretiske viden i projekter, der gavner samfundet og klimaet, hører vi også gerne fra dig.

Du har erfaring med samarbejde og koordinering med flere faggrupper på større projekter, og trives i en rolle, hvor du er i tæt dialog med kunderne.

Du kan på både dansk og engelsk forklare en teknisk udfordring og dine løsningsforslag på en måde, så forskellige interessenter kan indgå i dialogen, forstå detaljer og sammenhænge og se fornuften og værdien i dine forslag.    

Du mestrer også kunsten at anvende og tilpasse løsninger og teknologier til den konkrete opgave, så der både tekniske og den økonomiske del er i den rette balance.

Dit nye job i Krüger
Hos Krüger bliver du en del af Danmarks førende virksomhed på miljøområdet. Da vi er en del af den globale miljøkoncern Veolia, har du også dialog og samarbejde med vores udenlandske kolleger, og du får mulighed for at deltage i internationale projekter, særligt i Skandinavien. 

Fællesnævneren for alt vores arbejde er fokus på bæredygtighed og at bidrage positivt til FN’s Verdensmål, som vi med stolthed kan sige, at Krüger er certificeret i.

Kulturen er præget af selvstændighed, åbenhed og respekt. Vidensdeling er en naturlig del af hverdagen. Du vil fortrinsvist arbejde i projektteams, hvor gensidig respekt og faglig sparring er vigtig for at opnå det bedste resultat. 

Er du socialt anlagt, så er der flere muligheder for at have det sjovt sammen med dine kollegaer, og du kommer til en virksomhed, der har fokus på, at medarbejderne trives både fagligt og socialt. Vi er sammen om både ølbrygning, den årlige medarbejder revy, fredagsbar og andre sjove og uhøjtidelige events. Og så har vi en god kantineordning med frokost, som vores egen kok står for.

Vi har stor fokus på din trivsel og vil gerne gøre vores til, at du er glad for at komme på arbejde. Vi tilbyder stor fleksibilitet, der gør det muligt at kombinere et meningsfuldt arbejdsliv med et privatliv.

Og naturligvis tilbyder vi fleksible og attraktive lønpakker, medarbejdergoder, efteruddannelse, pensionsordning og behandlingsforsikring.

Vi er ca. 400 medarbejdere i Krüger fordelt på kontorer i Søborg, Aarhus, Aalborg, Glostrup og Roskilde. Stillingen kan således søges både fra hovedstadsområdet og Jylland.

Ansøgning og kontakt
Er du nysgerrig og har du lyst til at komme med på Krügerholdet? Så send din ansøgning senest den 23. februar 2023.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du fra den 30. januar meget velkommen til at kontakte Teamleder Claus Dahl Poulsen på telefon 2171 3870.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Vi ser frem til din ansøgning!

Læs mere om os på www.kruger.dk