Jobbet "Erfaren planlægger til vores planfaggruppe i Jammerbugt Kommune" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Jammerbugt Kommune er midt i en bølge af vækst og udvikling. Vi oplever derfor en stigende efterspørgsel efter både lokalplanlægning og sagsbehandling. Vi arbejder både med at skabe rammer for kommunale byudviklingsprojekter samt med lokalplaner for realisering af privat initierede byudviklings- og omdannelsesprojekter. Desuden har vi sat turbo på udvikling og salg af kommunens grunde og arealer. Alt sammen set i et klimaperspektiv. Kort sagt lokalplan-ordrebogen er fuld og vi søger en ny kollega til lokalplanlægning og sagsbehandling, der brænder for en klima- og bæredygtig udvikling.

Om dig
Du har indsigt i administration efter Planloven.
Du har indsigt i lokalplanlægning, hvilket vil sige at du både er velbevandret i Planloven og kender til borgerinddragelse og politiske processer omkring tilvejebringelse af lokalplaner. Gerne med en baggrund som landinspektør, civilingeniør i planlægning eller lignende.
Du har analytisk sans og god fornemmelse for juridiske vurderinger.
Du har interesse for fornyelse af lokalplanredskabet, både som produkt og proces med tilhørende kommunikation og har interesse for den digitale udvikling.
Du er lidt af en klimanørd og ønsker at arbejde med både forebyggelse og sikring.
Du er god til at samarbejde med kollegaer på andre fagområder samt politikere, borgere, foreninger og private investorer, men kan også arbejde selvstændigt.
Du har overblik, er god til at samle tråde og kan håndtere flere opgaver af gangen.
Hvis du har erfaring med projektledelse og evt. en projektlederuddannelse i bagagen er det en fordel.

Om os
Byudvikling og planlægning er forankret i Planfaggruppen, der er en del af Plan og Miljøafdelingen under Vækst- og Udviklingsforvaltningen.

I Planfaggruppen får du 9 gode kollegaer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, alder, erfaring og kompetencer. Udover lokalplanlægning arbejder vi blandt andet med planstrategi, kommuneplan, landzonesager, dispensationer, udviklingsprojekter og flere større byfornyelsesprojekter i vores fire større byer. Dertil kommer den løbende sagsbehandling af ansøgninger, spørgsmål og klager i forhold til planloven.

I Plan og Miljøafdelingen lægger vi vægt på at yde god service i samarbejde med borgere, kollegaer og politikere. Vi er organiseret i seks faggrupper og arbejder også med vand, natur, miljø, byggeri og GIS, og søger indenfor disse områder at skabe de bedst mulige løsninger til borgeres, virksomheders og almenvellets bedste. Vi løser vores opgaver på baggrund af en høj faglighed og konstruktiv dialog, og ud fra princippet en indgang.
Nærmere oplysninger om stillingen fås hos Plan og Miljøchef Gitte Clausen tlf. 72577621 eller Afdelingsleder Kell Agerbo tlf. 41912641.

Løn- og ansættelsesforhold
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer og vi har fleksibel arbejdstid. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer efter principperne i Ny Løn. Arbejdsstedet er Vækst og Udvikling Lundbakvej 5, 9490 Pandrup. Ansøgningsfristen er 10. februar 2022 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 7. Ansættelse 1. april 2022 eller snarest muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.