Gå til hovedindhold
Jobbet "Erfaren patentkonsulent" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren patentkonsulent til førende IPR rådgivningsvirksomhed

Til Patrades afdeling i København søger vi en ambitiøs patentkonsulent med det rette drive til at indgå i et patentteam der udvikler vores virksomhed på Sjælland.

Jobbet
Som patentkonsulent vil du arbejde med rådgivning om patenter til vores klienter. Udover kunderådgivning vil du arbejde med  nyhedsundersøgelser og konkurrentovervågning samt udarbejdelse af patentansøgninger samt sagsbehandling over for patentmyndigheder samt vores internationale netværk af agenter. 

Patrade er en virksomhed i kraftig vækst, og den rette person vil få stor indflydelse på vores fortsatte udvikling på Sjælland. Du vil således indgå i et team med ansvar for at opbygge vores afdeling i København og mulighed for at udvikle din egen kundeportefølje. 

Du vil således indgå i et tæt samarbejde med erfarne patentkonsulenter lokaliseret i Aarhus og København. Hvis du ikke allerede er European Patent Attorney, forventer vi at du er på vej til at gennemføre denne uddannelse.

Din profil
Din baggrund kan være en kandidatgrad i fysik eller en  ingeniørmæssig uddannelse indenfor elektronik eller maskinområdet, gerne med en overbygning. Du har hertil erfaring med patentarbejde inden for elektronik eller mekanik, enten fra patentbureau eller industrien, og fortrinsvis erfaring med computer implementerede opfindelser.  

Du er udpræget udadvendt konsulent, trives med opsøgende arbejde og forstår vigtigheden i vedligeholdelsen af kunderelationer. Du er faglig stærk og formår at omsætte din faglighed til kundeorienteret rådgivning. Herudover skal du beherske dansk og engelsk på et højt niveau i såvel skrift som tale. Du må gerne være i stand til at orientere dig i faglige skrifter på de andre to hoversprog. Endelig har du god forretningsforståelse med sans for at spotte forretningspotentiale og en passion for at skabe fremdrift.  

Patrade tilbyder
Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en international konsulentvirksomhed. Vi tilbyder et godt og uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger samt konkurrencedygtige løn- og arbejdsforhold. 

Kan du se dig selv som en del af vores team, ser vi frem til at høre fra dig snarest. Ansøgning og CV kan fremsendes til HR-chef Susan Nielsen via "Ansøg" linket. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Susan Nielsen eller teamleder Leif Nielsen på 7020 3770.

Vi afholder løbende samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

location_on
Arbejdssted
København
keyboard_arrow_up
Udgivet
27. marts 2018
keyboard_arrow_down
Slutdato
26. april 2018
phone
Kontakt
Leif Nielsen
Tlf.: 7020 3770
work
Type
Fastansættelse