Gå til hovedindhold
search
Jobbet "Erfaren .NET udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Til IDAs IT-Udviklings- og arkitekturafdeling søges en erfaren .NET udvikler, som skal udvikle løsninger både til interne applikationer og til IDAs brugervendte digitale platforme.

Du bliver en del af IDAs udviklingsafdeling, der leverer ydelser og løsninger til hele organisationen og løbende forbedrer de digitale tilbud, vi stiller til rådighed for vores brugere og medlemmer, i samarbejde med andre afdelinger og eksterne leverandører. Vi laver primært webvendte løsninger samt de integrationsløsninger, der binder systemer og back-office-systemer sammen.

Du vil indgå som et vigtigt element i et etableret team af ca. 10 dygtige udviklere, som sammen har ansvaret for at levere velfungerende og moderne digitale løsninger i et agilt miljø, hvor du har stor indflydelse på, hvordan du sammen med teamet kommer hurtigt i produktion med de bedste løsninger. Du får hurtig feedback fra brugere og forretning i et setup, hvor alle arbejder tæt sammen og du deltager aktivt i både specificering, udvikling, test og udrulning.

Du kan være autodidakt udlært og en dygtig koder, eller være uddannet civilingeniør og være topmotiveret for at arbejde videre med programmering; det vigtigste for os er, at du er en dygtig håndværker inden for dit fag.

Det omfatter også, at du formår at deltage hele vejen fra proaktiv dialog med og om forretningen til færdigimplementerede løsninger, der tilgodeser brugernes behov.

Vi tilbyder
Et inkluderende og lærerigt miljø med kollegaer på et højt fagligt niveau, hvor vi prioriterer at have det godt og sjovt med hinanden, samtidig med at vi sætter vores faglighed højt og tager et stort ansvar for de løsninger, vi laver. Vi har frie rammer og du vil indgå i og få indflydelse på alle de processer der indgår i softwareudvikling lige fra planlægning til release.

Vi anser det for selvfølgeligt, at arbejds- og familieliv skal kunne balancere og du kan derfor sædvanligvis forvente en arbejdsuge på 37 timer i en ordning vi kalder "fri af tid og sted".

Vi bor i et moderne hus på Havnefronten i København, lige ved Hovedbanegården. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer, meget fordelagtige vilkår, med moderne IT udstyr og rig mulighed for hjemmearbejde.

Vi forventer af dig
Du skal kunne indgå i teams med en positiv attitude og være motiveret af at levere kvalitetstunge løsninger, hvor du selv har medansvar for at udtænke en teknisk implementering, som sikrer at slutbrugerens behov bliver tilgodeset, i samarbejde med dine kollegaer.

Du skal som en naturlig del af dit arbejde kunne indgå i dialog med både forretning og driftsafdeling, hvor du som et kendt ansigt i forretningen aktivt er med til at sikre, at udviklingsaktiviteter bliver planlagt og udført, og hvor du ofte selv vil føre leverancen helt til dørs.
Du har som minimum 5 års kodeerfaring i C#, ASP.NET, WCF, frontend webteknologier fx React, og gerne erfaring med Umbraco eller andre lignende content management systemer. 

Vi arbejder med git, scrum, continuous integration, MVC, dependency injection og serviceorientering i dagligdagen og regner med, at det ikke er fremmed for dig. Vi sætter en ære i at følge med teknologien og holder os opdaterede og nysgerrige både på viden og de løsninger, vi implementerer.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marc Stein på telefon 2684 9098 eller mac@ida.dk.

Henvendelser uden for arbejdstid er også velkomne til en samtale om opgaver og rammer inden du eventuelt søger stillingen.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 4 2018. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder