Jobbet "Erfaren .Net softwareudvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger.

COWIs GIS og IT afdeling leverer integrerede GIS og IT-løsninger, der dækker både håndtering af data og den komplette livscyklus af de tilpassede løsninger til både offentlige og private kunder i ind- og udland.

Til et af vores største projekter søger vi en erfaren .NET softwareudvikler, som vil indgå i vores fagligt stærke team og samarbejde med afdelingens dygtige kolleger både i Litauen og Danmark. Rollen omfatter udover udvikling også løsningsdesign i tæt samarbejde med kunden og kvalitetssikring. Det forventes at løsningen fremover udvides til også at inkludere håndtering satellitdata og machine learning, så der er derfor gode muligheder for at prøve kræfter med de nyeste teknologier.

Stillingen giver gode muligheder for selvstændigt at definere opgaver og påvirke roadmap og prioriteter i tæt dialog med kunden.

Vi kan tilbyde dig en spændende og multikulturel arbejdsplads, hvor vi fokuserer på teamwork, samarbejde, udveksling af oplysninger og kommunikation. Du vil få mulighed for at videreudvikle dig i tæt samarbejde med nogle af de dygtigste medarbejdere inden for GIS og IT.

Du bliver en del af en afdeling på 30 medarbejdere fordelt på COWIs kontorer i Danmark og Litauen, hvor du vil blive tilknyttet vores kontor i Lyngby. Til dagligt kommer du dog til at sidde hos kunden i det centrale København sammen med det øvrige projektteam.

Som softwareudvikler hos os vil du arbejde sammen med kolleger der ligesom dig er fagligt helt i front. Vi arbejder tværfagligt i projekterne, hvor vi efter behov trækker på den store specialistviden som findes både i afdelingen og i COWI generelt.

Software udvikler med .net erfaring fra større projekter
Din baggrund er en akademisk bachelorgrad eller kandidatgrad, og du har minimum 5 års arbejdserfaring inden for .NET udvikling. Erfaring med og interesse for GIS løsninger er en fordel.

Vores teknologistak omfatter bl.a. C#, JavaScript, AngularJS, ASP.NET WebAPI, Entity Framework, WCF og Oracle database, så erfaring med nogle af disse teknologier forventes.

Vi arbejder agilt og du bør derfor have erfaring med disse arbejdsmetoder.

Dine opgaver vil spænde bredt og du vil få ansvar for teknisk analyse og løsningsspecifikationer, udvikling af løsninger ud fra tekniske specifikationer, kvalitetssikring gennem kodegennemgang og tests, præcisering af krav fra kunden samt udvikling af unit tests.

Du får også en rolle som sparringspartner for de øvrige softwareudviklere i afdeling på tværs af projekter.

Det er vigtigt at du selv tager en aktiv rolle i at komme med forslag til opgaver og drive opgaver fra ide til gennemførsel.

Du er udpræget analytisk og detaljeorienteret
Du arbejder struktureret og resultatorienteret, og har altid fokus på kvaliteten samt dit ansvar for at gennemføre dine opgaver. 

Du kommer gerne med ideer til nye opgaver og er klar til at deltage i dialogen med kunden om den fremtidige udvikling af løsningen.

Du har både lyst og evner til at håndtere forskellige typer opgaver og situationer, som kræver en analytisk og systematiseret databehandling. Du kan lide at dykke ned i problemer og finde en løsning, selv hvis det kræver en vis portion tålmodighed.

Du deler gerne ud af din faglige viden og kan kommunikere klart med både kunder og kolleger gennem positiv dialog på både dansk og engelsk. 

Derudover har du et godt humør og lyst til at indgå i et fagligt stærkt udviklingsteam.

COWI som arbejdsplads
Vi tilbyder et spændende job, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad vi foretager os.

Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode ansættelsesforhold, helbredssikring og fleksible personalegoder.

Samtidigt får du mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer sammen med velkvalificerede, engagerede og fagligt stærke kolleger inden for et bredt felt af arbejdsopgaver.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Lise Risgaard, Sektionsleder
IT udvikling, GIS og IT
Mobil: +45 4176 0582

Vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler. Notér venligst, hvor du har set opslaget.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder