Jobbet "Erfaren miljømedarbejder søges til virksomhedsteamet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for dialog og løsninger for virksomheder og borgere, og for at gøre en forskel for miljøet - så har Holbæk Kommune jobbet til dig.

Vores gode kollega gennem mange år har fået nyt job, så derfor ønsker vi os en ny kollega med stærke faglige kompetencer inden for virksomheds- og miljøområdet.

Du får 21 gode og dygtige kolleger fordelt på områderne vandløb, landbrug, jord, grundvand, spildevand og virksomhed.
Du kommer til at indgå i virksomhedsteamet, der består af 5 engagerede medarbejdere. Den enkelte medarbejder er primært tilknyttet ét team, men kan også indgå i øvrige opgaver på tværs. Lysten og evnen til at finde nye veje samt at arbejde service- og helhedsorienteret er højt værdsat.

Dine kommende arbejdsopgaver vil primært være:

  • Miljøgodkendelser: nye godkendelser og revurderinger
  • Spildevand: udarbejde tilslutningstilladelser
  • Miljøtilsyn: udføre tilsyn med forskellige typer af virksomheder
  • Genesager: varetage klager fra private eller virksomheder over røg, støj og møg
  • Bygge- og anlægsaffald: anvisninger og tilladelser mv.

Derudover arbejder teamet med miljøvurderinger, rottebekæmpelse samt administrative opgaver, og teamet har en meget bred berøringsflade til både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har flere års erfaring med kommunal sagsbehandling på virksomheds- og miljøområdet - gerne erfaringer med støjmålinger  
  • er uddannet som miljøplanlægger, miljøtekniker, ingeniør eller lign.
  • er dygtig til at kommunikere skriftligt og mundtligt samt kan indgå i konstruktiv dialog
  • kan indgå i tæt og konstruktivt samarbejde med kolleger, og kan arbejde selvstændigt med fokus på at få afsluttet opgaverne
  • har godt humør og sætter pris på det sociale liv i afdelingen
  • har sans for at navigere i en politisk styret organisation
  • trives med opgaver, som til tider indeholder interessemodsætninger, konflikter og korte deadlines
  • har kørekort (kategori B)

Du motiveres af samarbejde på tværs og dialog, er rummelig, giver plads til andres holdninger og brænder for at yde en god indsats for borgere og virksomheder i Holbæk Kommune.

Hvem er vi?
Holbæk Kommune ønsker at kommunen opleves som en helhed, når vi møder borgere og virksomheder. Det stiller store krav til vores evner til at være i dialog med hinanden og vores omgivelser.

Vi har navngivet os efter dem vi arbejder for og vores kerneopgave, så det samlede tekniske myndighedsområde, Borger og Erhverv, hører under chefområdet Vækst og Bæredygtighed, som er det samlede brede tekniske område i Holbæk Kommune

Vi tilbyder en afvekslende og interessant hverdag med engagerede kolleger. På kontoret har vi en humoristisk og lun omgangstone og der er højt til loftet. Virksomhed og Miljø holder til i et åbent kontorlandskab ved Holbæk Havn. Derudover har vi en frugtordning og en aktiv personaleforening.  

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling, og vi ønsker den besat snarest muligt dvs. ca. 1. august 2018.  Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal modtages senest onsdag den 23. maj 2018. Samtaler afholdes den 28. og 29. maj 2018. Eventuel 2. samtale afholdes den 8.og 18. juni 2018.

Alle uanset køn, alder, etnisk baggrund mv. opfordres til at søge stillingen. Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder