Mekanik indgår som en større og større del af vores udviklingsprojekter, og du vil sammen med vores yngre Design- og Innovations Ingeniør få ansvaret for at opbygge Move Innovations mekanik kompetencer og processer.

Spændende og afvekslende arbejdsdage
Som Hardware designer i Move Innovation, har jeg stor frihed og indflydelse på processen i forbindelse med design og udvikling af elektriske produkter. Vi udvikler mange produkter og løsninger for kunder ofte på kanten af det mulige. Jeg motiveres af at finde kreative løsninger på den aktuelle opgave.” Jan, R&D Ingeniør, Move Innovation

I Move Innovation brænder vi for at skabe innovative produkter
Move Innovation er en konsulentvirksomhed som siden 2009 har skabt mange nye produkter eller løsninger for vores kunder, som spænder fra iværksættere til nogle af de største danske industrikoncerner. Vi arbejder som konsulenter for vores kunder, men det sker altid på kontoret i vores lokaler i Søborg. Vores konsulenter kan arbejde på flere forskellige projekter på kryds og tværs, eller i specielle teams på større projekter. Vi tager kunderne i hånden og står inde for de løsninger, vi - som deres udviklingsorganisation - udvikler sammen med dem. Produkterne bliver i mange tilfælde solgt over hele verden, af store og mindre danske virksomheder.

Dine primære arbejdsopgaver 
Du bliver den mekaniske drivkraft i alle faserne af udviklingsforløbet, helt fra ide til færdigt produktionsemne. Så du vil veksle imellem analyse, idégenerering, udvikling, implementering, dokumentering og test i samarbejde med vores andre dygtige Hardware-, Software og Design og Innovations kollegaer. 

Afhængigt af projektet kommer du til at benytte forskellige materialer, og du kan lide variationen i den ene dag at arbejde med sprøjtestøbning og den næste med kabinetter i tynd plader eller tandhjul til en mekanisk konstruktion. Du vil styre underleverandørerne i forbindelse med udvikling af prototyper og senere bidrage i overgangen til vores egen produktion, når vi også skal producere for kunden. 

Du har erfaring med

  • Konceptudvikling og udvikling af specifikke løsninger.
  • Udføre 2D/3D-konstruktion.
  • Valg af komponenter og underleverandører
  • At arbejde tæt samarbejde med de andre afdelinger, kunderne, underleverandører og produktionen
  • Styre underleverandører
  • Ansvar for den optimale konstruktion af mekanikken i vores projekter
  • Arbejder tæt sammen med din kollega i afdelingen hvor du giver faglig sparring
  • Arbejder i forskellige materialer som tyndplade, plastik og metal
  • Du forstår dansk og skriver og taler engelsk på professionelt niveau

 Om dig
Du har mindst 10 års erfaring med konceptudvikling og konstruktion af specifikke løsninger, og en: 

  • Uddannelse som minimum B.Sc. i Mechanical engineering, maskiningeniør eller et tilsvarende uddannelsesmæssigt afsæt, måske har du en håndværksmæssig baggrund som f.eks. finmekanikker eller lignende og har læst videre til ingeniør
  • Stort materiale kendskab
  • Du har arbejdet med tolerancekæder og ved hvor eventuelle problemområderne er
  • Indgående kendskab til SolidWorks eller anden 3D konstruktionssoftware
  • Du er innovativ og kan tænke ud af boksen, så vi får nye ideer ind i organisationen
  • Forståelse for problemstillingerne i forhold til ingeniørdisciplinerne elektronik og software. 
  • Du har lyst til rollen som sparringspartner og mentor for vores yngre Design- og Innovations Ingeniør. 

Dine personlige kompetencer
Du er analytisk og kan gennemskue komplekse problemstillinger i forbindelse med kundernes ønske om løsninger på deres behov, som vi udvikler for dem. Du er selvkørende og bidrager aktivt og åbent i udviklingsprocessen med dine ideer. Du er vedholdende og giver ikke let op, og du kæmper for dine ideer, dog uden at være stædig. Du er åben og lydhør overfor andres ideer og input. Du har forståelse for at kollegaerne i vores produktion, har behov for nøjagtighed og præcise instruktioner. 

Du er meget engageret, hvilket resulterer i, at du indimellem har svært ved at slippe opgaven. Du er dynamisk og følger tingene til dørs. Du søger et miljø som er omskifteligt og præget af energi.

Vi tilbyder et virkelig godt kollegialt miljø
Move Innovation er et innovationsselskab har i 2 år været Børsen Gazelle virksomhed. Vi er 25 ansatte i Gruppen heraf 15+ ingeniører i virksomheden som ligger i Søborg. Vi deltager aktivt i den uddannelsesmæssige samfundsopgave, og har derfor ofte praktikanter og projektskrivende studerende. Vi bor i lokaler specielt indrettet til os med bl.a. værksted og laboratorie, hvor vores hardwareingeniører og studerende laver mock-up og prototyper. 

Vi har et virkelig godt kollegialt miljø, hvor flere dyrker sport sammen og foruden fredagsmorgenmad, fredagsøl i køkkenet og grill i gården, tages der initiativ til at gå ud og spise, gå til Ølfestival, sommerfest hvor familien er inviteret med, og i flere år har vi deltaget i DHL-staffetten med to hold. Det hele er selvfølgelig på hold pga. Corona.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, mulighed for pensions- og sundhedsforsikring, frokost i en kantine med sund og varieret kost og frugtordning. Stillingen er fast og på fuldtid. Vi holder løbende samtaler og besætter stillingen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jacob Hesselballe 40 95 68 94 eller Tina Rithamer på 23 23 91 77.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.