Erfaren maskinmester eller HVAC-ingeniør søges til installationsafdeling
Er du en dedikeret og teamorienteret maskinmester eller HVAC-ingeniør, der har solid erfaring med projektering og motiveres af at løse komplekse opgaver?
Er du en dedikeret og teamorienteret maskinmester eller HVAC-ingeniør, der har solid erfaring med projektering og motiveres af at løse komplekse opgaver? Trives du med at arbejde bredt inden for dit fagområde i et team, der har et tillidsbaseret miljø og en løsningsorienteret tilgang til projekter? Og har du lyst til at bidrage til at styrke HVAC-området indenfor offshore vindprojekter i en veletableret virksomhed i vækst?
Så er det dig, vi leder efter til vores installationsteam i København.
Tværfagligt samarbejde med en bred faglighed
Din hverdag hos ISC vil være karakteriseret af et tillidsbaseret miljø med et stærkt fagligt fællesskab, som er værdier, vi aktivt arbejder for at værne om. Du vil opleve at få en stor berøringsflade i organisationen, da vi har et tæt tværfagligt samarbejde med vores geografisk spredte afdelinger på syv kontorer i Danmark.
Du kommer til at indgå som en del af vores HVAC-gruppe og refererer direkte til disciplinlederen, Peter Mittag. Selve installationsafdelingen består af 16 medarbejdere, hvoraf 11 er placeret i København og 5 i Aarhus. Teamet er en stærk kombination af både nyuddannede og kollegaer, der har høj anciennitet, så du vil blive en del af et alsidigt team.
Arbejdet i installationsafdelingen spænder bredt over de fem områder, ISC tilbyder rådgivning indenfor: vedvarende energi, olie & gas, byggeri, industri samt infrastruktur. Det omfatter primært projektering indenfor offshore vind og industri, hvor der arbejdes med ventilation, køle- og varmeinstallationer på substations. Der udføres også studies indenfor vedvarende energi. Du vil derfor have god mulighed for at udvikle og styrke dine færdigheder indenfor forskellige ydelsesområder.
Dine arbejdsopgaver
Som erfaren HVAC-ingeniør i København vil du få ansvar for installationsprojekter som fagleder for HVAC-området på offshore projekter. Du vil møde afvekslende arbejdsopgaver der f.eks. kan bestå af følgende:
- Projektering af HVAC-systemer på offshore substations og HV/DC platforme.
- Primære projekteringsopgaver såsom ventilation, køl- og varme installationer.
- Lead for onshore og offshore comissioning.
Omdrejningspunktet for arbejdet er projektorienteret og involverer kontakt med kunder og partnere. Du får mulighed for at være med i alle projektets faser lige fra de første idéer i konkurrencefasen til afleveringen af det endelige projekt.
Dine kvalifikationer
Det er afgørende, at du trives med projektorienteret arbejde og har evnen til at skabe overblik over opgaver. Vi forstiller os, at du har minimum 5 års erfaring som maskinmester eller ingeniør med erfaring indenfor rådgivning og projektering af større projekter. Derudover er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og dermed kender værdien af at arbejde sammen som et team samt at du sætter en ære i at arbejde mod bygbare og gennemtænkte projekter.
Derudover kommer højt på ansøgningslisten, hvis du kan sætte kryds ud for følgende:
- Kan tage initiativ og formår at drive et projekt selvstændigt.
- Er proaktiv i fremdriften af projektet og er struktureret i forhold til især at følge op og følge projekter til dørs.
Vi er altid på udkig efter dygtige medarbejdere og har du derfor evner og kvalifikationer, som ikke er beskrevet i stillingsopslaget, er vi altid åbne overfor at tænke det ind i en stilling, hvis det kan skabe værdi i teamet og i arbejdet med projekter. For den rette person vil derfor også være tale om stor grad af selvstændighed og ansvar i stillingen.
Succeskriteriet efter tre måneder hos ISC:
- Du er blevet involveret i projekterne og har fået erfaring og læring med størrelsen og udførelsen af opgaverne i ISC.
- Er glad og har det godt med at komme på arbejde.
Fagligt stærk arbejdsplads med højt til loftet
Hos ISC får du en unik mulighed for at fordybe dig i alsidige projekter samt at udvikle dine færdigheder og faglighed. Miljøet er tillidsbaseret, og du vil opleve at blive bakket op af organisationen og få al den support, du har brug for til at skabe succes i dit arbejde. Derfor står vores dygtige og erfarne kollegaer klar til både at lære fra sig og lade sig inspirere af netop dine ideer og input.
Derudover kan du se frem til:
- Kontor centralt placeret på Østerbro, med tilhørende træningslokale.
- En flad struktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
- Et inspirerende og fagligt åbent arbejdsmiljø.
- Gode muligheder for faglig udvikling og sparring.
- Mulighed for at prøve kræfter indenfor andre fagområder.
- Nyde solrige frokoster på terrassen når vejret tillader det.
- Betalt sundhedsforsikring og sundhedspakke.
- Firmapensionsordning.
- Løn efter kvalifikationer.
Kend os på bygbare og gennemtænkte projekter
ISC er en familieejet ingeniørvirksomhed, hvor vi er drevet af viden og rådgivning, der udfordrer og holder stik. Af en hverdag, hvor spørgsmål gør os klogere i et stærkt fagligt fællesskab.
Vi værdsætter en hverdag hvor vi hjælper hinanden, tonen er uformelt og fagligheden er høj. Vores organisationsstruktur er flad, og det vil du mærke, når du mødes ligeværdigt.
Med medarbejdere i afdelinger over hele landet spænder projekterne over et bredt geografisk område. Vi arbejder dagligt på at rådgive vores kunder ved at levere bygbare og gennemtænkte projekter, som skaber tillid og tryghed. Vores faglige kompetencer gør os til en foretrukken rådgiver indenfor sektorer som vedvarende energi, olie & gas, byggeri, industri samt infrastruktur.
Du vil således blive en del af en veletableret organisation med holdånd i hverdagen og en professionel indstilling.
Lyder det som en stilling for dig?
Send os din ansøgning allerede i dag. Samtaler afholdes løbende og ansættelse sker når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.