Jobbet "Erfaren kontorchef med ansvar for driften af det nye ejendomsvurderingssystem" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en engageret og stærkt it- og forretningsorienteret leder til at sikre, at incidents på de mange vurderingssystemer adresseres hurtigt og effektivt i forhold til deres kritikalitet. Du bliver systemejer og dermed ansvarlig for interessenthåndtering af de leverandører, der er indgået kontrakt med på de enkelte systemområder, samt for formidling af samarbejdet mellem procesejerne og leverandørerne. Herudover skal du sikre driftsovervågning og -rapportering til interessenter i Skatteforvaltningen. Vi har fokus på tværfaglighed og søger derfor en chef, der evner at støtte op om og videreudvikle de faglige og sociale fællesskaber på tværs af udviklingskontorerne i vores afdeling.

Dine opgaver bliver primært at:

  • varetage den løbende vedligeholdelse, support og videreudvikling af en række systemer tilknyttet det nye ejendomsvurderingssystem
  • varetage interessenthåndteringen af leverandører og øvrige styrelser i Skatteforvaltningen
  • være faglig leder og personaleleder for ca. 15-18 ambitiøse og dygtige medarbejdere fordelt på tre teams
  • sikre effektive arbejdsgange i kontoret, herunder løbende ressourceplanlægning, prioritering af medarbejdernes tid mv.
  • udføre sign-off på kontorets leverancer og sikre gode processer og løbende forbedringer
  • håndtere interessenter, herunder oplæg til styregrupper, beslutningsfora og projektrapportering

 

Engageret og inspirerende leder
Afgørende for din succes er, at du er en dygtig, engageret og inspirerende leder. Du er en optimistisk person med et stort drive, som formår at frigøre og udvikle medarbejdernes potentiale. Du har erfaring med ledelse og er praktisk og teoretisk velfunderet inden for it-drift, videreudvikling, legacy-systemer og store tekniske it-platforme. Du har en relevant videregående uddannelse fra eksempelvis ITU, CBS, DTU eller tilsvarende. Det er vigtigt, at du har dokumenteret erfaring fra en organisation, hvor opgaven i vid udstrækning er styret af lovgivning og regler. Du skal have interesse i at opbygge forståelse af, og viden om, de forretningsområder i Skatteforvaltningen, som vi udvikler nye it-systemer til. Det ligger dig derfor også naturlig at agere i et politisk styret miljø.

Du har erfaring med at arbejde strategisk og operationelt og kan se egen funktion i en større strategisk sammenhæng. I rollen som kontorchef lægger vi vægt på, at du er en holdspiller i forhold til ledelsen af Vurderingssystemer og i forhold til ledelsen af it-programmet i Implementeringscenter for ejendomsvurderinger, der har ansvar for udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem, og i forhold til resten af styrelsen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg jobbet” senest d. 10. april 2023.

Spørgsmål besvares gerne af fungerende underdirektør Brian Lygh på 7237 1640. Tiltrædelsesdato er snarest muligt og samtaler afholdes løbende.

Der indgår en logisk test og personalanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelse blive indhentet en straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår forholdes i overensstemmelse med rammeaftaler om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres på løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og dit arbejdssted vil være Nybrovej 116, 2800 Kongens Lyngby.

 

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen  
Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.

Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

 Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.